90 / 118
89
og det kunde maaske være paa sin Plads at grave nogle af disse frem
igen. Endskønt mange af dem selvfølgelig er bedst tjent med den
Glemsel, der som en Barmhjertighedens Kaabe er kastet over dem,
findes der dog ogsaa dem, der nok kan taale atter at komme for Da
gens Lys.
Der findes blandt afdøde
L. P. Hansens,
og andre Lejlighedsdig
teres Sange, mange, der, selv om de maaske er naive nok, dog vidner
om stor Kærlighed til den gamle Forening og dens Formaal, og vi har
ment, at det maaske ved denne Lejlighed kunde interessere, om vi
foretog et lille Udpluk af dem.
Vi begynder først med en af de rigtige Digteres Sange, skrevet til
Læseselskabets 20 Aars Jubilæum i det sidste Aar at Digteren
Sophus
Schandorph
levede. Den lyder i Uddrag:
Lys skal der tændes: en Bog skal paa Bordet,
helst dog af de bedste, som ret løfter op.
Tanken den gnistrer saa glad gennem Ordet,
raaber med Fynd: Der er Sjæl i jer Krop!
Gnisten skal tændes og Flammen slaa ud;
den gyder Kraft i de mødige Lemmer,
hæver vor Hu til Naturen, vor Gud —
Livet faar lysgyldne Bræmmer.
Arbejdsmænd! Ja, det skal alle vi være.
Ned med hver en Driver, med Kellnerrespekt!
Ned méd hvert Luksusdyr, ned med hver Blære!
han er kun til Skam for en fribaaren Slægt.
Arbejdet, kun giver Menneskeværd,
de, som har arbejdet, ogsaa skal nyde
Sødmen af Frugten som Aandstræet
bær:
»Hønen i Søndagens Gryde«.
Sophus Schandorph.
Den sidste af ham fremhævede Linje, skriver han, sigter til den
franske Konge
Henrik IV,
en kæk og lystig Kumpan, der sagde:
»Naar jeg bliver Konge, skal hver Fattigmand have sin Høne i Gryden
hver Søndag.«
En anden af de rigtige Digtere har skrevet en Sang til vort 25
Aars Jubilæum. Det er Danmarks store Lyriker
Jeppe Aakjær.
Denne
Sang nyder den Ære senere at være optaget i en af hans Digtsamlin
ger: »Fri Felt«.