ArbejdernesLæseselskab

de vil melde sig, saasnart vi siger: »den ellevte Time er inde.« Naar man

dertil hører, at vi i en nær Fremtid — ved Hr. Red.

Jul Schiøtt’s

Hjælp —

vil være i Besiddelse af en Skitse til Fanen, vil man let indse, at det ikke

er det bare Mundsvejr, naar vi taler om den ellevte Time.

Thi nu er det Alvor!

Nu er det Alvor, naar vi lover Fanen til Efteraaret, til Selskabets

20-aarige

Jubilæum.

Nu kan ingen, som virkelig har Lyst til at bidrage til Tilvejebrin

gelsen af en Fane, men som hidtil har skudt dette til Side, under Paaskud af,

at der jo var Tid nok — vente længere.

Det er os ikke ubekendt, at der findes adskillige absolute Modstandere af

denne Plan. Kun Grundene til denne Modstand er os ubekendte; thi det

eneste, vi har hørt i den Retning, er den Talemaade om det latterlige i For

enings-Optog med Fane i Spidsen. Nuvel! Fra den mindste Sangklub til de

største Arbejderforeninger, Studenterkorporationer og andre lignende Institu

tioner holder man denne »Latterlighed« som hørende med til de gode Tradi

tioner, det er enhvers Pligt at vedligeholde.

Det undrer os ikke at finde Modstandere, men det undrer os, at disse

Modstandere møder med en saa ringe, intetsigende Begrundelse for deres

Modstand.

Det er os da en Glæde at notere, at Folk, som Læseselskabet skylder sit

halve Liv, ser med Interesse og Imødekommenhed paa denne Sag, hvilken

Interesse og Imødekommenhed vi iøvrigt har mødt overalt blandt Kunstnere

og Videnskabsmænd, der støtter Læseselskabet paa den ene eller anden Maade.

Vi kan da kun konstatere, at man udenfor Læseselskabet langtfra ser denne

Sag som en Latterlighed, og vi drister os derfor endnu en Gang til at op

fordre ærede Medlemmer til at støtte os, saa at vi snart kan faa virkeliggjort

Ideen.

Man kan være for eller imod denne; det beror dog væsentlig paa et rent

subjektivisk Skøn, hvorover man nødig vil være Dommer.

Men ét kan dog vel indrømmes, at der sikkert ingen samfundsnedbrydende

Tendenser findes i vor lille beskedne Idé, og vi kan derfor med en god Sam

vittighed anbefale den til Medlemmernes Bevaagenhed.

Tak til alle dem, der har støttet os, og Tak til alle dem, der vil følge

efter.«

København i Maj 1899.

Komiteen.

Dette Opraab var dateret Maj 1899, men der skulde gaa endnu et

halvt Aar, før Komiteen kunde sætte Kronen paa Værket, og »Ar

bejdernes Læseselskab« faa sin Fane, der imidlertid ikke blev nogen

Fane, men det smukke, lyse Banner, som nu hænger i Biblioteket,

thi denne Form, syntes man, virkede mere repræsentativt.

Imidlertid! Komitéen havde, ved Red.

Jul. Schiøtts

Bistand, for-

maaet Kunstmaler

Alfred Larsen

til at gøre et Udkast til et Banner, og

ved Selskabets 20-aarige Stiftelsesfest i Larsens Lokale i Oktober 1899

blev det afsløret; det fylder altsaa nu, samtidig med Selskabets Jubi