

82
at den Opfattelse, Brøndens Medlemmer havde, efterhaanden satte sit
Præg paa A. L. S.’s Medlemsmøder og Generalforsamlinger, og da
»Brønden«s Medlemmer alle hørte til 80’ernes opvakte Ungdom, gled
efterhaanden flere og flere af disse ind i A. L. S.’s Bestyrelse, og
derved fik A. L. S. altsaa Interesse for »Brønden«s Betydning.
De gamle Forhandlingsprotokoller fortæller en Del om de mange
Vanskeligheder, A. L. S. havde at kæmpe med, men de fortæller ikke
altid, hvorledes det gik til, naar det rigtig kneb med Huslejen, og
Pengene blev skaffet ad privat Vej.
Det var hver Gang »Brønden«, der stod bag ved!
Af synlige Beviser for »Brønden«s aldrig svigtende Interesse for
A. L. S. og for en Begyndelse til Udsmykning af dets Lokaler, finder
vi endnu paa Læsestuerne det store Regulator-Ur samt Billedet af
Dr. phil. Fred. Winkel Horn — den Gang en af A. L. S.’s særlige
Velyndere — , og Billedet af Forfatteren Sophus Schandorph, som
»Brønden« skænkede til Selskabet.
»Brønden«s Medlemmer, der selv var ganske ubemidlede, skaffede
alle disse rare Penge ved om Søndagen i Sommertiden at arrangere
offentlige Oplæsninger til 10 Øres Entré paa Traktørstedet »Alham-
bra«, der laa ude ad Kongens Enghave til, dér hvor nu Sønder Boul-
levard og Ingerslevgade er anlagt. Og enkelte Gange ved om Vinteren
at arrangere et Par Baller med Aftenunderholdning.
Af Medlemmer, der fik særlig Betydning for A. L. S. ved i længere
Tid at sidde i Bestyrelsen, kan nævnes »Præsidenten«, Sukkerkoger
Chr. Petersen, »Juristen« Kusk Chr. Husum fra Silvan, lith. Sliber
Ole Madsen (i lang Tid Næstformand i A. L. S., »Poeten« Julius
Thomsen, den Gang Bud hos Guldtrækker Fyrwald, senere død som
en af Magasin du Nords særlig betroede Mænd i Herre-Ekviperings
Afdelingen, Gustav Nicolaisen hos Moresco, senere død som Tobaks
handler i Blaagaardsgade. Begge disse var en Overgang Sekretærer
i A. L. S.’s Bestyrelse. Tapetserer Vilhborg fra D. F. D. S., Typograf
Vilh. Berg, senere Direktør for Bianco Lunos Bogtrykkeri, samt Maler
Loldrup og Kontorist Johs. Thorsen, der begge naaede helt op paa
A. L. S.’s Formandsplads.
»Brønden« skabte Liv i A. L. S., fordi alle dens Medlemmer næ
rede en dyb Interesse for dettes Virksomhed, men selvfølgelig skabte
den ogsaa Brydninger, bl. a. med de stadigt opdukkende og atter
hensygnende Sangforeninger — ikke at forveksle med A. L. S.’s Sang
kor, der først opstod langt senere.
Nu, da Tiden har groet Mos over mangt og meget baade godt