83
og daarligt fra 80’ernes bevægede Tid, kan A. L. S. kun med Tak
og Beundring mindes den Andel, »Brønden« har haft i A. L. S.’s
voksende Betydning og Anseelse allerede i Selskabets Barndomsaar.
Johs. Thorsen.
F ANE KOMI T E EN
Et tredive Aars Jubilæum.
Paa en Damper paa Vej til Kulien blev Fanekomiteen til.
Det var den Kendsgerning, at ingen Fane smeldede over Festens
Deltagere, at intet »Mærke« repræsenterede Selskabet paa denne Ud
flugt, der gjorde, at to Medlemmer fik den Idé at danne en Komité
af menige Medlemmer til Anskaffelse af en Fane.
Ved Knopskydning formerede de sig, saaledes at der en af Dagene
var dannet en Komité, bestaaende af syv ganske unge Medlemmer —
Herrerne:
Georg Bruun, H.
P. Christensen, Thinus Svendsen,C.W.
Nicolaisen
og
Vidar Bruun,
og Damerne:
Therese Petersen
og
Selma
Nicolaisen.
Et Par Dage efter konstituerede denne selvvalgte Komité sig saa
med
Georg Bruun
som Formand og
H. P. Christensen
som Kasserer.
Der blev nu foreløbig indvarslet til et Møde i Rømersgade blandt
Medlemmerne af Læseselskabet. Mødet afholdtes den 3. September
1897, og man havde formaaet Selskabets gode Ven, Hr. cand. mag.
Julius Schiøtt,
til at holde det indledende Foredrag.
Mødet var meget vellykket og gav Udtryk for, at det virkelig var
en god Idé, man her havde faaet.
Kort Tid efter udsendte man det første Opraab, med en Optakt,
der begyndte saaledes:
»Kundskab for alle — Kundskab for os.
Lys over Landet! Lad blusse, lad funkle.
Ungdom er Fremtid, Ungdom er Trods,
lad den da trodse det mørke, det dunkle.«
Man maa jo huske paa, at de alle var meget unge Medlemmer,
og det var deres Idé, at Fanen væsentlig skulde være en Gave til
Selskabet fra de Unge.
Man havde den Følelse, at Ungdommen maatte gøre sin Indsats
i Foreningens Liv, og gjorde paa denne Maade de indledende, be
skedne Skridt dertil.
Opraabet lød, som følger:
6*