92
Bluseklædte Mænd og unge Kvinder,
aldrig trætte, fremad uforsagt!
Op mod Lyset paa de høje Tinder!
Trældomsdagen er tilbagelagt.
Bøj jer, under Tak i Aandens Kirke,
lyt til Poesiens Orgelbrus;
Dagen bryder frem for Haandens Virke,
under Skæbnetimens Vingesus.
Georg Bruun.
40 Aars Jubilæum Oktbr. 1919.
Og denne:
Unge Mænd og Kvinder!
— Haabets stærke Hær —
løft vort Flag mod Tinder,
højt i Solens Skær.
Svigt det ej i Tiden,
bliv det stedse tro;
thi som Løn for Striden,
skønne Blomster gro.
L. P. Hansen,
Udflugten Roskilde— Boserup. Juli 1899.
Eller denne til Naturens Pris:
Der flimrer Sol ad Vejene hen;
nuvel, saa er det Sommer igen!
Saa er det Tid — og Ungdommens Ret —
at flyve ud og at flyve sig træt.
Bort fra Hovedstadens 11
og Fabrikernes Smuds, —
væk med Hammer, Sav og Fil,
træk i Søndagens Puds!
Skoven kalder, Solen vinker,
Øresundsvoverne blinker!
Nu Kornet højt paa Markerne staar,
i Felt ved Felt om Storbondens Gaard,
og fyldt er Luftens solblanke Rum
af Fuglesang og Insekters Sum Sum.
Og i Haverne der gror,
under Dugdraabers Bad,
af den bløde danske Jord,
Tusind Blomster i Rad. —
Sommer er det! — Hør det jubler!
Glem da de daglige Skrupler!