ArbejdernesLæseselskab

Mand, men for at vise, hvad man dengang kunde bruge en saadan

Bog til.

Der er først hans Kamp for en Retiradenøgles Tilvejebringelse;

i og for sig et meget rimeligt Forlangende — det er kun Maaden,

hvorpaa det gøres, der er egen for ham.

Den 5. Januar 1896 skriver han: »Lad os faa en Retiradenøgle!«

Og nogen Tid derefter:

»Formanden nægter at anskaffe en Retiradenøgle til Lokalerne,

skønt hvert andet Medlem lider af Mavekatarr.«

Derefter:

»Holder Arb. Læseselskab os med Retiradenøgle, saa holder vi

os selv med Papir.«

Hvilket han aabenbart senere fortryder, thi nu staar der:

»1 Retiradenøgle og 1 Bundt tilskaaret Papir bedes ophængt paa

Læseværelset.«

Noget senere er han igen villig til selv at skaffe Papir, thi der

følger:

»At jeg anser mig berettiget til at tage gamle Avertissementstillæg

til Nationaltidende og i Læseværelset rive det i passende Stykker til

Retiradebrug, fordi jeg har givet 25 Øre for at faa en Nøgle repa

reret, som jeg fik ødelagt ved, at vi skal bruge falske Nøgler til For

eningens Retirade.«

Hvad denne Nøgle har med Papirerne at gøre forstaas ikke rigtigt,

men Nøglen er vigtig for ham, hvilket man ser heraf:

»Hr.

Mogensen

(Kassereren) har selv faaet Anmodning af Med

lemmer om at skaffe Medlemmer Nøgler

uden Kam.

Hvad vil det

sige? At man om Natten ikke kan komme ind i sit Værelse!!!«

Atter lidt uforstaaeligt. *

Saa et Hjertesuk:

»Hjælp mig til en Retiradenøgle!«

Og endelig:

»Hr. Murer

Hansen

spørger mig om, hvad jeg skriver om i

Protokollen, og oplyser mig om, at man i Biblioteket

kan faa en

Retiradenøgle.

T a k f o r d e t , æ r e d e B e s t y r e l s e ! «

Det sidste skrevet med meget store Bogstaver, saa at man rigtig

føler, at det kommer fra Hjertet.

Men lad os forlade dette Emne.

Christensen havde sin Kongstanke! Han vilde som Opsynsmand

i Liberi staa og lukke Dørene op og i for Medlemmerne paa Læse