101 / 118
100
»Er det ikke muligt, at vi kan faa en billigere Forslagsprotokol,
uden Indbinding og med daarligt Papir, saa vil Hr. Christensens
Forslag ikke koste Selskabet saa meget.«
Tilsidst blev hans Skriverier saa utaalelige for Bestyrelsen, og
da han tilmed begyndte at skrive i Smaabladene om »Arb. Læsesel
skabs fattige Medlemmer«, indstillede den ham til Ekskludering af
Selskabet.
Men ved den Generalforsamling, hvor Sagen blev behandlet, mødte
Christensen op med en Attest fra
Herm. Trier,
hvori Trier skrev, at
Christensen led af momentan Skrivevanvid, og lagde et godt Ord ind
for ham.
Af Hensyn til Herm. Triers Anbefaling vedtog man at beholde
Christensen paa den Maade, at han kunde benytte Biblioteket og
Læsestuerne, men ellers ingen Medlemsrettigheder havde.
Det var ogsaa en Slags Æresmedlem!
Det er en Selvfølge, at han maatte love aldrig mere at skrive i
Bladene om Læseselskabet og ikke røre Klage- og Forslagsproto
kollen.
FL I RT OG KL I KER
»Intet menneskeligt er os fremmed«, kunde passende staa som
Motto over denne lille Artikel, thi er det ikke saa menneskeligt, at
unge Mennesker vil flirte lidt eller filme, som det nu hedder?
Og der blev filmet en Del i Arbejdernes Læseselskab i sin Tid!
Men Flirten eller Filmen holdt sig passende indenfor skarpt af
stukne Rammer; det var de saakaldte Kliker, der var Sæde for denne
Forlystelse.
Klikerne var, kan man sige, selskabelige Sammenslutninger inden
for Selskabet, men uden Klubbernes Præg. Det vil sige Mennesker,
der holdt sammen, i Begyndelsen paa det foreningspolitiske Omraade,
men lidt efter lidt ogsaa paa det selskabelige; og naar der kom
Kvinder til, kunde det selvfølgelig ikke undgaas, at ogsaa det erotiske
kom til at spille med. Dette dog i al Uskyldighed, maa det, i vor Tid
vel, med Skam at melde indrømmes, thi der skete intet, der blot i
mindste Maade kunde vække gamle Tanters Forargelse.
Man var Kammerater, men uden Kammeratægteskaber eller slige
moderne Opfindelser; det var kort sagt — Flirt.