107 / 118
106
ved Jer Søgen har I banet
for os andre Sti —
Skattene, I saa og aned,
gaar vi ej forbi.
II.
Kor:
Fra den fjerne Oldtids Skrift,
hugt i Fjeld og Stene,
taler Tanke og Bedrift
sælsomt og alene.
Solo:
Fra Papyrusblad og Bog
mæler svundne Slægter
gennem alle Babels Sprog
om, hvad Aanden mægter.
Kor:
Stolt og Skønt og Lys og Lyst,
— hør, hvor tyst, der kaldes —
skabt i længst hensmuldret Bryst,
bliver vort og alles!
Recitation:
Hvad er vel saa skønt som en Plante, der vokser
fra bare et Frø, lagt i Jord —
den søger mod Solen og retter sin Stamme,
udfolder sin Krone og gror —
vor Stamme blev plantet, vort Selskab blev til,
da tre Bøger blev lagt paa et Bord.
Man glemte hans Navn, og kan hænde han selv,
der gav, ikke kendte sin Magt:
at sige det ene forløsende Ord,
der Tusinders Tanke har vakt.
Vi bringer ham Tak, og vi ærer hans Minde,
fordi han vor Grundvold har lagt.