111 / 118
110
Og lad os prøve Aanden i Musikken,
i fordums Tid var Wagners Aand vist Prikken.
Nu hedder Wagner Carlsen
og Schubert hedder Brink,
— den hvide Aand med Saxofon
og Negerens lnstink-t.
Aand er Magt — Nyd den sidste Schläger,
»Madelaine« Sindet vederkvæger.
— Aand er Magt!
I A. L. S. vi altid fik ved Haanden
en Række Mænd, der stod sig godt med Aanden.
Hver Gang vi runder Maaned,
da bli’r vort Sind saa vakt,
naar Medlemsbladet kommer
fyldt med Aandens rige Pragt.
Aandens Magt — hastigt Øjet finder
frodigst dog i Annoncen rinder
Aandens Magt.
Ja, vi fik lært, man Aand bør respektere.
Hav Tak Johannessen med mange flere,
og Tak fordi I løste
for Døgnets trælse Baand
og med lidt Dans imellem
gav os en »elastisk« Aand.
Aand er Magt — det vil altid passe,
blot den fyldte vor Pengekasse,
Aandens Magt.
Af alle Aander er vel nok den bedste
en lys og munter Aand, naar man skal feste,
en saadan bør der sidde
i Aften paa vort Skød;
thi selv de største Aander
kan li’e lækkert Smørrebrød.
Aandens Magt gør det ej alene,
— selv med »Snaps« kan den sig forene.
Aandens Magt.
Men lad os holde inde med at pjanke.
I trange Kaar undfanged’ vi vor Tanke:
i A. L. S. at tage
med Aanderne en Dyst,
at dem fra Vraa som søgte
kunde finde — og med Lyst.
Aandens Magt den er værd at eje,
den var Fortids — og Fremtids Veje.
Aandens Magt.
A x.