109 / 118
108
SANGE VED 50 AARS J U B I LÆE T
VORT MO TTO
En fygende Strid,
i en oprevet Tid,
stod i Brand om vort Folk, da vi hejste vor Fane!
Det lyste af Aand,
da vi rakte vor Haand
frem til Kamp for det Nye, den gryende Bane!
Som Aarene flygted’ i Døgnenes Kæde,
vi tændte vort Motto i Fattigmandsstræde:
/: Vi vil rejse vor Stand,
vi vil Lys over Land,
vi vil bringe de fattigste Fattige Visdommens Glæde. /:
Er Tranghed dit Bo?
Kan du ej finde Ro
for din Tvivl og din Mistrøst og stormende Tanker?
Er du syg i dit Sind?
Kan du ej finde ind
til den Uro, der stridig i Pulsene banker?
Saa er vi den Glød, som tænder til Flamme
din løftende Længsel, der ej taaler Ramme!
:/ Ja, vi vækker saa vildt!
og vi hvisker saa mildt
at hver Gren paa vort Kundskabens Træ favner vidt fra sin Stamme. /:
Se, Solen strør Guld,
over Markernes Muld!
Ser du Træernes Templer i blomstrende Haver?
Mod det hvælvende Blaa
de vil søge at naa,
og de kupler sig om dig som festlige Gaver.
Hver Dag er saa klar, ja, og Himlene høje;
en lysende Kærte staar tændt i dit Øje.
:/ Bryd blot Modstandens Hegn!
Som en Fakkel i Regn
er din levende Tro, under hvilken din Tvivl maa sig bøje. :/
I Bøgernes Hvælv
skal du højne dig selv
og i Brisen fra Kundskaber løfte din Pande.
Som Trækfugles Flugt
over Hav, over Bugt,
skal i Bogen du drage til Eventyrlande.
De ligger i Solskin de fjerneste Veje,
det kogler saa sælsomt fra Flodernes Leje.
/: Slaa kun op i din Bog,
Fantasiernes Tog
er som Storme, der Skyerne bort under Stjernerne feje. :/