106 / 118
105
Tak da I, som lod os skue
i Naturens Bog,
bød os Poesiens Drue
i vort skønne Sprog.
Dumhed gør os altid ringe,
Aand og Vid gør stærk;
disse Gaver vil vi bringe
Folkets eget Værk.
Chemnitz 1904.
Georg Bruun.
KANTATE VED 40 AARS J U B I LÆE T
I.
Indledningskor:
Det er godt at rette Ryggen
efter fuldendt Værk — .
som en Anelse om Lykken
gør det stolt og stærk;
men som alt, hvad Aand bevarer,
biir ej Lykken vor,
før vi spørger og besvarer
mangt hvordan, h v o r fo r --------------
Dorskheds Ro er ingen Glæde,
vi kan vokse ved,
fri for Sorg og for at græde
gir ej Sjælen Fred.
Verden, som vort Arbejd vinder
bliver ikke
vor,
før vor Tanke Vejen finder:
hvor, hvordan, h v o r f o r ---------
Solo:
Digter, Tænker, rige Drømmer,
Vismand og Profet —
Sandheds rene Kilde strømmer
af, hvad I har set;