107
Og Bøger blev samlet i Kælderens Mørke,
en Lygte ved Trappen blev tændt.
Vi ærer det Arbejd de virked, der ikke
har Lykken og Medgangen kendt,
og ikke har vidst, at den Lygte blev Solen,
der steg paa et mørkt Firmament.
Vi ærer hver den, der trods Dagenes Møje
ej følte sig sløvet og træt,
men søgte til Kilden for Viden og Skønhed
at vinde sig Kundskabens Ret,
og styrke sin Sjæl ved det Skønne og Gode,
der kæmper mod hæsligt og slet.
Den Lov er for Livet og alle dets Glæder:
det bedste er sværest at naa;
kun den, der vil søge med Alvor og Taalmod
skal Livet og Lykken forstaa.
Her aabnedes Vejen for alle, som leder,
og gerne vil Livet forstaa.
Men den, der har Viden om Verden og Livet,
hans Gerning og Ord vinder Vægt —
her aabnedes Vejen til Skønhed og Glæde,
men ogsaa til Værd og Respekt.
Her gives de blankeste Vaaben til Kampen,
her adles den kommende Slægt!
Slntningskor:
Frem fra Mørket imod Lyset
søger alt paa Jord,
op mod Sol fra Kuldegyset
alle Spirer gror.
Vej i Lyset for vor Færden,
Udsyn til den store Verden,
Ret og Pligt dertil —
Bud fra Stjernerne, der tindre,
til hvert trist og dunkelt Indre,
intet mer og intet mindre:
det er det, vi vil!
A x d juel