MitVidenskabeligeLivsDrama

næsten et helt Aar. Men af denne Modgang spirede en Lykke,

som jeg siden gerne havde betalt med adskillige Aar af mit

Liv, om det skulde være.

Jeg havde til Sygeplejerske (min Moder maatte jo hver Dag

paa Skole, og Pige kendte vi endnu ikke noget til) haft en

Søster til en af min Moders Kamerater, Frøken

Staffeldt,

udmærket Menneske, som i Foraaret 1895 skaffede mig et haardt

tiltrængt Landophold paa Herregaarden »Vesterbygaard«, der

ligger i Vestsjælland mellem Svebølle Station og Tissø. Den

var i Slægten

FonnesbecfeWulffs

Eje, og i denne Slægt samt

dens Omgangskreds lærte jeg nogle af de bedste Mennesker

at kende, som jeg før eller siden har truffet, saaledes Besidde?

ren selv og hans Nevø,

Henry FonnesbecfcWulff,

dengang teolo?

gisk Student, nu Biskop i Roskilde. Medens det københavnske

Bourgeoisi, saavidt som jeg gennem mine Skolekamerater

havde faaet Indblik deri, ofte havde stødt mig ved sin Arro?

gance og Utaalsomhed overfor dem, der ikke hørte til Lavet

eller Kliken, fandt jeg blandt den sjællandske Landadel en

Række prægtige Mennesker, hvoraf flere besad den virkelige

Sjælens og H jertets Dannelse, at kunne omgaas høje og lave

med den samme ligefremme Menneskelighed og Godhed. Her

mødtes jeg tillige med den Personlighed, der har faaet størst

Betydning for min Udvikling i flere Henseender, nemlig

Søren

Kierkegaard

Dette gik saaledes til, at jeg en Dag paa Herremandens Bord

fandt de første Hæfter af hans samlede Skrifter, som netop den?

gang begyndte at udkomme i ny Udgave ved

J. L. Heiberg.

Al?

drig skal jeg glemme det voldsomme Indtryk, som Bekendt?

skabet hermed gjorde paa den syttenaarige Yngling, der natur?

ligvis netop var i den Sturm und Drang?Periode, som hører med

til Overgangsaarene. Det er saaledes let forklarlig, at jeg næppe

havde læst en halv Side deri, før det begyndte at svimle for

mig; jeg følte med et, at jeg her stod overfor noget, som der

ikke var Mage til i hele Tilværelsen, og jeg slugte disse hans

»Diapsalmata« med større Begærlighed end nogen hungrende

kan spise det første Maaltid, uden dog at faa stillet min bræn?

dende Lyst til bestandig mere af denne Aand. Og saaledes gik