MitVidenskabeligeLivsDrama

begyndte hos min Moder i Øster Farimagsgades Kommuneskole,

men drev det, trods al Umage, i hendes Klasse aldrig til mere

end Nummer 6. Men da jeg i næste Klasse fik en anden Lærer,

blev jeg snart Nummer 1 og sad aldrig lavere end Nummer 2.

Jeg gik da hjem og spurgte min Moder, hvorfor jeg kun blev

Nummer 6 hos hende. Hun betroede mig da, at mine Karak#

terer ogsaa hos hende havde været de bedste i alle Fag, men hun

turde ikke sætte mig højere end Nummer 6, for at ikke de

andre Drenge skulde tro, at jeg blev favoriseret som »Frøkenens

Søn«. Man forstaar nok, at det varede adskillige Aar, før Livet

lærte mig Nødvendigheden af den Slags Forsigtighed.

Mest lærte jeg dog i det Aar, 1889—90, hvor jeg gik i

Krebs’

Skole i Stockholmsgade Nr. 5, medens vi nu selv boede i Nr. 21.

Under Ledelse af Skolebestyrer

J. Krohn

forberedte den alle#

rede dengang til Metropolitanskolen, hvor jeg da ogsaa blev

optaget fra Efteraaret 1890. Mange vil huske, at Krebs’ Skole

og dens Opdragelsessystem blev haardt kritiseret for en Snes

Aar siden af ingen ringere end Julius Magnussen. Jeg husker

ham ogsaa godt fra Skolen, skønt han som lidt yngre gik i en

Klasse under mig, og det er trolig nok, at nogle af Lærerne

har været paa Nakken af ham, thi enkelte af dem var partiske

og favoriserede aabenlyst de Drenge, hvis Fædre var kendt som

rige eller ansete Mænd. Men Skolebestyrer Krohn selv var

ganske anderledes. Han vaagede strengt ikke alene over Orden

og Disciplin, men ogsaa over, at ikke de mindre eller svagere

Drenge led Overlast af de større og stærkere. Og da han med

sin usædvanlige pædagogiske og psykologiske Finfølelse lagde

Mærke til, at nogle af de »rige Bourgeoisidrenge« i min Klasse

negligerede og spottede den fattige Lærerindes Søn, fordi han

var tarveligere klædt end de andre og hans Sko ikke altid saa

velpudsede, skrev han i Aarets Juleroser en Fortælling, som man

gerne kan kalde naiv, men som dog vidner højt om hans Hjerte#

lag. Den handlede om en fattig Enkes Søn, som i Skolen maatte

gaa med Lapper paa Bukserne — ovenikøbet, tænk hvor ræd#

somt, Lapper af en anden Farve end Bukserne selv. Men denne

lille Dreng

o hvor mærkeligt, var alligevel flink og drev det

vistnok til noget i Livet. Mine Plageaander var ganske vist