![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0022.jpg)
18
udelikate nok til at »drille« mig med, at det var mig Krohn
havde skrevet denne Julefortælling om, men jeg var ikke dum*
mere, end at jeg forstod, at han havde gjort det for at opmuntre
mig, som han ogsaa i Timerne viste en snart streng, snart mild,
næsten faderlig Kærlighed x). Selv om han ikke var blevet saa
haardt angrebet af en anden Elev, mener jeg dog at skylde hans
Minde denne Oprejsning.
Til Metropolitanskolen prøvede det Aar omtrent 200 Drenge
fra forskellige københavnske Forberedelsesskoler. Heraf blev,
saavidt jeg husker, optaget to Klasser med ialt 50 Elever. Naar
jnan hører, at der i min Klasse var 8, som altid havde været
Nummer 1 og 2 i de respektive Forberedelsesskoler, forstaar
man, at Udvælgelsen var streng, og skønt den væsentlig var
baseret paa Hukommelse og Ordensans, tror jeg ikke, at den
var saa daarlig endda. De 19 Studenter fra min Aargang fik
saaledes alle uden Undtagelse første Karakter, skønt Artium
dengang var en langt skrappere Eksamen end nu. Navnlig
Metropolitanskolen var berømt eller vel rettere sagt berygtet
for den Strenghed, hvormed den piskede Kundskaberne ind i
sine Elever; den kaldtes halvt spottende, halvt beundrende for
»Drivhuset«. En Undersøgelse, som trods sin sociale Interesse
endnu aldrig er foretaget, vil da ogsaa vise, at af Eleverne fra
denne Skole er et f o r h o l d s m æ s s i g langt større Antal
»blevet til noget« end af Eleverne fra andre Skoler i Landet.
Saaledes er der alene blandt mine 19 Studenterkammerater nu
5 Professorer. Læseren vil ganske vist af de følgende Kapitler
se, at jeg ingenlunde regner det for noget betydningsfuldt i og
for sig, men naar jeg nævner Navnene, vil man give mig Ret.
Det er
N. J. Bjerrum
ved Landbohøjskolen,
J. N. Brønsted
ved Universitetet,
A.
C.
Christensen
og
Thaulow
ved Polytek?
nisk Læreanstalt, og ligesaa mange indtager andre fremragende
1) Saaledes vendte han sig en Dag, efter at have revset mine Plage?
aander, mod mig med den Formaning, at jeg p aa min Side ikke
m aatte være pirrelig over Smaating. Den gode Mand vidste ikke, at
disse Smaating bl. a. bestod i, at nogle Kamerater fyldte min
Frokostpakke med tyggede Papirskugler, saa at jeg enten maatte
gaa sulten hele Dagen eller slikke deres Spyt.