MitVidenskabeligeLivsDrama

og deraf kan en enlig Kvinde med to mindre Børn leve godt nu?

tildags. Men da min Moder jo som erhvervende var fraværende

fra Hjemmet det meste af Dagen, kunde Husførelsen selvfølge*

lig ikke anlægges saa økonomisk, som i de Hjem, der til Stadig*

hed passes af en Kvinde. Saaledes maa det forklares, at der

maatte spares efter en Maalestok, som Nutiden kun kender i de

fattigste Hjem. En T id lang dækkede vi saaledes vort Brød*

forbrug af det gamle Brød, som nogle københavnske Bager*

mestre dengang solgte ud Kl. 6y2 Morgen, før den egentlige

Butiksaabning. Da min Moder skulde smøre Mad og have Hus

i Orden, inden hun gik paa Skolen Kl. 8, maatte jeg staa op

Kl.

5 1/2

hver Morgen for at hente det inde i Byen, medens vi

boede paa Nørrebro. Det var en meget nyttig Gerning, ogsaa

for mig selv, jeg kan næsten sige, at jeg dengang som 6*aarig

gjorde mine første sociale Studier, naar jeg hver Vintermorgen

stod i Kø foran vedkommende Bagerbutik (vistnok i Dronnin*

gens Tværgade) mellem Borgergades og Adelgades sultne og

frysende Fattige. Naar Dørene blev lukket op, trængte hele

Mængden sig frem for at komme først til Disken, medens jeg

som den mindste og svageste naturligvis blev puffet tilbage i

sidste Række. I saa Fald var det gamle Brød i Reglen udsolgt,

naar Turen kom til mig, saa at jeg maatte gaa hjem med ufor*

rettet Sag. Men en af Bagerjomfruerne fik hurtig Kik paa den

lille Dreng, og jeg lagde med glad Forundring Mærke til, at

naar hun var tilstede, blev jeg altid kaldt hen til Disken, før de

andre fik noget, idet hun for min 10 Øre gav mig saa meget

baade af Rugbrød og Hvedebrød, at vi havde nok til hele Da*

gen. Derved sparede vi ca. 25 Øre daglig. Men endnu ser jeg

for mig min Moders taarevædede Ansigt, naar hun om Morge*

nen maatte ruske mig op af Søvnen, for at jeg ikke skulde

komme for sent, og den blonde Bagerjomfrus blide Smil, naar

hun fik Øje paa mig. Først mange Aar efter forstod jeg, hvad

det betød, og denne tilsyneladende ubetydelige Barndomsopie*

velse har bidraget til, trods alt, i mig at opietholde en Rest af

Tro paa det gode i Menneskene i Almindelighed, og Kvinden i

Særdeleshed.

Da vi flyttede ret ofte, blev min Skolegang lidt spredt. Jeg