MitVidenskabeligeLivsDrama

Finansministeriet. Nu vilde Tilfældet, at der Aaret efter ved

Landbohøjskolen blev afholdt en stor Fest, hvorved der bl. a.

blev givet en Middag, hvor adskillige nordiske Videnskabsmænd

var tilstede, og ved den Lejlighed fik jeg netop Professor Rim

dell tilbords. Da jeg havde forestillet mig for ham, kan det nok

være, at han fik travlt med at forklare mig, hvorfor den ovenfor

omtalte Sag var gaaet i sin Mor igen.

Ifølge hans Fremstilling var der, efter at man havde henvendt

sig til mig, kommet en svensk Ansøger, nemlig Dr. Brock, som

havde den Fordel nationalt set at staa Åbo Akademi nærmere

end jeg og at være støttet af Professor Birck fra Københavns

Universitet. Under disse Omstændigheder ønskede Åbo Akademi

at høre Københavns rets* og statsvidenskabelige Fakultet om

mine Kvalifikationer, inden det udnævnte mig. Svaret fra mit

eget Fakultet havde imidlertid været saa intetsigende, at Dr.

Brock blev foretrukket. Jeg gik naturligvis nu til Birck og

spurgte ham om, hvorledes dette forholdt sig. Han svarede und*

vigende, at han nok havde set en saadan Forespørgsel fra Åbo,

men overladt dens Besvarelse til Axel Nielsen og Westergaard.

Jeg syntes jo nok, at det var en lidt mærkelig Optræden af en

Mand, der som Birck udgav sig for min Ven, saa meget mere

som ogsaa Birck 1) havde opfordret mig til at søge den nævnte

Stilling. Jeg sagde dog intet, men gik til Axel Nielsen. Han

modtog mig, tvær som altid, og bekræftede, at Fakultetet havde

besvaret Åbo Akademis Forespørgsel om mine videnskabelige

Kvalifikationer med en kort Henvisning til Un iversitetspark

bogens Meddelelse om Udfaldet af Professorkonkurrencen 1911.

Men der stod jo, som Læseren ved fra før, intet andet, end at

Axel Nielsen blev eenstemmig indstillet og de andre erklæret

kvalificerede. F o r m e l t var dette Svar jo fuldkommen kors

rekt, men i Realiteten forstaar selv den læge Læser, at dette

Svar maatte virke som en kold Vandstraale paa det svenske

Akademi i Åbo. Man ser heraf, hvilken Skade der fulgte af, at

Professor Birck og Kontorchef Emil Meyer ikke i 1911 fastholdt

deres Mindretalsindstilling til Fordel for mig, thi i saa Fald

1) I et Brev fra Oslo, se nedenfor (Begyndelsen af III Akt).