MitVidenskabeligeLivsDrama

T R E D I E A K T .

Som ovenfor antydet havde ogsaa Professor Birck selv op*

fordret mig til at søge det ledige Professorat i Åbo. Det skete

i et Brev, som han sendte mig fra Oslo, og hvori han samtidig

henstillede til mig at søge det nyoprettede Professorat i Trond*

hjem. Imidlertid havde jeg jo allerede ad anden Vej faaet en

Opfordring fra Åbo, og da Forhandlingerne endnu var svæ*

vende, var jeg foreløbig afskaaret fra at søge Stillingen i Tronds

hjem. Inden jeg søgte, maatte jeg ihvertfald søge at bringe

Professor Bircks Stilling til mig paa det rene. Enhver Læser vil

forstaa, at min tidligere ubetingede Tro til hans Loyalitet nu

var anfægtet, og mangen en Læser vil maaske undre sig over, at

jeg først nu begyndte at tvivle paa ham. Adskillige Træk, som

jeg tidligere ikke havde tillagt nogen Betydning, traadte nu

efterhaanden frem i min Erindring. Saaledes havde vi en Dag

i Begyndelsen af Krigen ved en Middag i Hotel Kongen af

Danmark drøftet den under Navn af »Grænsenytteteori« kendte

Værdilære. Bircks Doktordisputats fra 1902 handlede væsentlig

om Grænsenytteteorien, som endnu dengang (1915) var hans

Kæphest. Mit Standpunkt til denne Lære var, som adskillige andre

Nationaløkonomers, mere forbeholdent, idet jeg udtalte, at for

den som behersker Mathematiken1), kan Grænsenytteteorien

være en Genvej til Forstaaelse af Prisdannelsen, men at alt væs

sentlig i denne godt kan fremstilles og forklares ad andre Veje.

Da slog Professor Birck i Bordet, saa det rystede, og brølede:

»Nu bliver De aldrig Professor ved Københavns Universitet.«

Men jeg tog ikke dette Udbrud højtideligt, da jeg ikke dengang

a) Altsaa ikke Prof. Birck, som derfor under Forsvaret af sin Dispu*

tats blev stærkt angrebet af den matematiske Professor.