68 / 117
6 4
udsætning for, at jeg overhovedet k u n d e søge. Hvis der i
Løbet af denne Tid var dukket en helt ny Stjerne frem paa
den nationaløkonomiske Himmel, vilde jeg naturligvis selv be*
tragte Birck som frit stillet, men han maatte da selvfølgelig som
redelig Mand først og fremmest give mig Underretning om
Omslaget. Men skønt vi ofte saas i disse halvandet Aar, har
han aldrig i mindste Maade antydet, at han nu saa anderledes
end før paa mine Kvalifikationer i Forhold til Dr. Stangelands.
Det er derfor, at Bircks Separatvotum af 23. December 1920 vir*
ker som et Bagholdsangreb, og det kan ikke være skrevet i god
Tro. Ikke saaledes at jeg mener, at Dr. Stangeland skulde være
en ringe Mand; jeg vil tværtimod være tilbøjelig til at rose hans
fortræffelige Ungdomsarbejde i endnu højere Grad, end selv
Birck har gjort det. Men det fremgaar jo baade af Hovedindstil#
lingen og alle Separatvota, at Dr. Stangeland ikke havde fortsat
denne videnskabelige Løbebane. Grunden til at han nu, 40 Aar
gammel, forsøgte at komme tilbage hertil ved Hjælp af et Pro*
fessorat i Norge, var den meget menneskelige, at han under
Slutningen af Verdenskrigen var blevet trængt ud af sin ameri*
kanske Karriere, og i Øjeblikket ikke saa nogen bedre Udvej
end at vende tilbage til den Videnskab, hvori han begyndte saa
godt. Professor Birck har blot haabet, at hans Separatvotum
imod mig for Stangeland skulde drage ialtfald Kommissionens
norske Medlemmer over til ham, som man i Norge gerne vilde
hjælpe, hvorom mere nedenfor. Men i Følelsen af Standpunkt
tets saglige Umulighed har han ikke paa nogen Maade turdet
staa alene om det, og derfor ender hans Separatvotum med den
vidunderlige Sætning (efter hans Konklusion, at Dr. Stangeland
bør foretrækkes for mig!): »Ifald de andre Herrer i Komitéen
skulde anse Dr. WiethdCnudsen som den bedste af de to, skal
jeg gerne slutte mig til deres Indstilling paa den Betingelse, at
en Fællesudtalelse om Dr. Stangeland tilføjes, som kan være
ham til Nytte, forvaavidt han igen skulde søge Plads ved et af
de amerikanske Universiteter«.
Her har vi Bagdøren, som Birck vilde smutte ud af, hvis
hans noble Forsøg paa at spænde Ben for mig skulde mislykkes
i første Omgang. Men Professor Birck nøjedes ikke med saa*
ledes at have to Standpunkter i den samme Sag. I et Separat#