MitVidenskabeligeLivsDrama

hed og ingen Modgang har nogensinde taget stærkere paa mig,

end at jeg jo efter en N ats Søvn vaagnede med frisk Mod den

næste Dag, parat til en ny Tørn. Kun to Gange i mit Liv glip?

pede det: den ene Gang var hint Efteraar 1908, da Riis?Hansens

Venner drev mig i Landflygtighed; den anden Gang var Natten

efter den 27. August 1921, da jeg fik dette Brev fra Rektor

Birkeland. Men ud paa Morgenstunden faldt det mig ind, at

jeg vistnok havde gemt det Brev, hvori selve Landbrugsinstitu?

tets Præsident, Marquis

Capelli,

takker mig for det elskværdige

Brev, hvori jeg havde meddelt ham min Beslutning om at trække

mig tilbage, og i de hjerteligste Udtryk lover mig sin Støtte til

Opfyldelsen af de Ønsker, jeg i den Anledning fremsætter.

Saaledes skriver ingen Chef til en Mand, imod hvem der med

Rette kan føres Klage. Jeg fandt virkelig dette Brev

in origU

nali,

(haandskrevet Marts 1913) i en gammel Tegnebog i min

Skrivebordsskuffe, og dets Fremsendelse til Rektor Birkeland

var nok til at afvise enhver Mistænkeliggørelse i denne Sag.

Men hvis Læseren tror, at Muldvarpearbejdet mod mig hermed

var til Ende, saa tager han fejl. Det bedste er tværtimod til?

bage.

Nogle Venner af Stangeland ved Oslo Universitet forsøgte

nemlig at hjælpe ham til alligevel at faa Stillingen 1). De kunde

jo herved henvise til, at selv om jeg var blevet eenstemmigt ind?

stillet, saa var der dog en af Komitémedlemmerne, nemlig Pro?

fessor Birck, der ogsaa havde sagt det modsatte, nemlig at

Stangeland var den bedste, og at der burde tages særligt Hen?

syn hertil, netop fordi Dr. Birck var min Landsmand, men ikke

Stangelands. Og Birck havde mærkelig nok ikke trukket sit

Separatvotum af 23. December 1920 for Stangeland tilbage, da

han under 8. April 1921 gik over til den modsatte Indstilling for

mig. Man kunde dog ikke nøjes hermed, men forsøgte endnu

en Gang at faa fat i noget, som kunde nedsætte mig i menneske?

lig Henseende. Fra København (fra hvem?) fik man da følgende

ny Materiale til Angreb paa mig: 1) Jeg skulde i 1914 være idømt

tre Maaneders Fængsel for en Oprørspjece. 2) Jeg var i det hele

1) Jeg undlader ikke at bemærke, at Dr. Stangeland selv er en god

Mand, der var uskyldig i de Midler, som hans Venner og mine

Fjender bragte i Anvendelse for at hjælpe ham.