78 / 117
F J E R D E A K T .
Omtrent to Aar efter min Ansættelse ved Norges Tekniske
Højskole blev der, som ventet, et Professorat ledigt i Køben#
havn, idet Professor Westergaard skulde falde for Aldersgræn#
sen. Sandt at sige var jeg ikke meget stolt ved at vende Norge,
som altid har behandlet mig bedre end mit Fædreland, Ryggen
efter kun to Aars Gerning. Naar jeg alligevel gik op til Pro#
fessor Birck i Eftersommeren 1923, var det mere for at se, hvad
han nu vilde sige; thi som Læseren erindrer, havde han jo til#
skyndet mig til at søge Embedet i Norge med den Bemærkning,
at kun gennem et Professorat for mig i Udlandet, kunde han
bryde Professor Westergaards fanatiske Modstand. Han mod#
tog mig da ogsaa venligt og sagde, at han gik ud fra, at jeg nu
søgte hjem igen. For at prøve ham (der ikke vidste, at jeg var
klar over hans i det foregaaende skildrede mærkelige Doppelt#
spil imod mig) indvendte jeg, at Cand.
Zeuthen
jo var hans
Favorit. Han indrømmede dette, men betroede mig, at Zeuthen
havde meddelt ham som sin faste Beslutning, at han ikke vilde
søge Embedet dennegang. Da jeg spurgte hvorfor, sagde Birck, at
Zeuthen selv ikke følte sig kompetent, da han kun havde offent#
liggjort et Par mindre Arbejder i Periferien af Faget og, skønt
allerede ti Aars Kandidat, endnu ikke havde faaet skrevet sin
Doktordispu tats1). Jeg nævnede da Hensynet til Norge, men
da han gentog, at jeg denne Gang var ganske sikker, lovede jeg
idetmindste at tage Sagen under Overvejelse.
Midt i Oktober modtog jeg ogsaa en Opfordring fra de
nationaløkonomiske Studerende ved Københavns Universitet om
1) D et var til den Grad rigtigt, at Kandidat Zeuthen først fem Aar
senere,
40
Aar gammel, fik sin D isputats færdig, efter femten Aars
Arbejde.