MitVidenskabeligeLivsDrama

7 6

selvskreven dertil, svarede han blot, at nu var det en helt anden

Sag, thi en 25*aarig svensk Nationaløkonom (Dr. Ohlin) var nu

Ansøger, og der vilde ialtfald blive Konkurrence, selv om jeg

meldte mig. Da jeg kun tav hertil, sagde han med skadefro

Betoning: »Jeg vilde gerne vide, hvad De nu tænker?« Ogsaa

hertil svarede jeg intet, skønt jeg godt kunde have gjort det,

thi jeg tænkte bare: »Hvor det ligner ham!«

Nu maa Læseren vide, at jeg kort forinden havde sagt ja til

en Forespørgsel fra det danske Udenrigsministerium, om jeg

var villig til eventuelt at overtage det danske Konsulat i Trond*

hjem, som havde staaet ledig i nogen Tid efter den tidligere

Konsul

Bratts

Død. Det maa Professor Birck have vidst, thi

han sagde nu pludselig, at han havde været oppe i Udenrigs*

ministeriet for at fraraade min Udnævnelse til Konsul, med den

Motivering, at mine økonomiske Forhold ikke tillod mig at over*

tage en saadan Post. Enhver Læser vilde forstaa, om jeg nu

blev vred for Alvor over en saadan Usselhed, men sandt

at sige begyndte jeg nu at tro, at de Folk havde Ret, som und*

skylder Birck med, at han vist undertiden ikke kan være rigtig

velforvaret. Men da Professor Birck mærkede, hvilket Indtryk

dette nye Forsøg paa at snigløbe mig, ovenikøbet i et ham

aldeles uvedkommende Anliggende, gjorde, slog han om og er*

klærede sig beredt til at gaa op i Udenrigsministeriet for at

gøre det godt igen. Nu var jeg dog ikke saa forladt af Guder

og Mennesker i Danmark, at jeg skulde behøve en Birck til at

redde mig, og allerede Dagen efter modtog jeg da ogsaa fra en

Udenrigsministeriet nærstaaende Ven Meddelelse om, at min

Udnævnelse var uigenkaldelig besluttet, og at Bircks Henven*

delse desangaaende ikke havde kunnet rokke herved. Kort efter

kom Udnævnelsen, hvortil ogsaa det norske Statsraad skulde

give sit Minde, hvilket ikke voldte Vanskeligheder, da Høj*

skolen i Trondhjem ikke havde noget derimod. Der er jo ikke

noget stort Arbejde forbundet med Posten; og heller ingen

Interessemodsætninger, thi i den konsulære Bestalling staar

ikke, som man almindeligvis tror, at en dansk Konsul skal vare*

tage danske Interesser, men at han skal fremme

det gode Fors

hold

og Samkvemmet mellem de to Nationer for sit Distrikts