84 / 117
80
»O v e rfo r D r. W ieth *K nud sen anerkender vi det incite*
rende i hans Fremstilling og hans Interesserethed paa mange
af A and sliv ets Om ra ad er; m en vi kan ikke se bort fra, at
hans Indstilling til Problemerne o fte er mere lidenskabelig
end videnskabelig. H ertil komm er, at han ikke har beskæf*
tiget sig saa m eget m ed N ation a løk on om ien s T eo ri, som det
efter vor Studieordning er ønskeligt, og det kan ikke ventes,
at en M an d paa 52 A a r vil kunne ændre sin Interesse og Ind*
stilling i denne H en seende«.
H v o r aandrigt og hvor sand fæ rdigt! Først en Neu*Ruppiner
over O rden e »lidenskabelig« og »viden skabelig« og dernæst en
Beklagelse over, at jeg ikke skulde have beskæ ftiget m ig nok
m ed N a tiona løk onom ien s T eo ri! D e t faar være tilladt heraf at
slutte, at Forfatterne af denne D om selv er mere videnskabelige
end lidenskabelige og dertil m eget bevandrede i Nationaløkonom
m iens T eo ri. M en denne Slutning passer til Kendsgerningerne
som en kn y ttet N æ v e til et blaat Ø je .
A llered e fra Prof.
Bircks
fø rste Frem træden er det med
R ette blevet fremhævet, at det subjek tive og lidenskabelige ved
hans Behandling af Problemerne var hans Force, hvorved han
d e ls tilslørede, dels fik T ilgivelse for M angel paa egentlig viden*
skabelig Begavelse. D ertil hører nem lig bl. a. D y b d e og Grun*
dighed, og Prof. B irck har aldrig haft R y for nogen af Delene.
Sit N a v n i D anm ark har han derfor kun faaet ved sine tempera*
m entsfulde A n g reb paa Ak tieselskaber og T ru stvæ sen , m en især
dog ved sine Kon flikter m ed sem itiske Kapitalister.
O m Professor
Warming
faar det være nok at sige, at han
hverken kan karakteriseres som videnskabelig eller lidenskabe*
lig, idet han næsten bestandig forveksler sit eget sem inanstiske
H jem m eb ry g af Socialisme og K ristendom m ed N ationaløkonom i.
O g hvad disse Herrers Kæ rlighed til N ationaløkonom ien s Teori
angaar, saa tør man nok spørge, hvornaar den e l l e r s har
y tre t sig ? M on stro hos Prof. Birck, hvis Væ rk er saa godt som
alle er Kompilationer efter den gode gamle R ecept, som Søren
K ierkegaard udtrykker saaledes: (2den U d g . V , S. 39) » A t skrive
en Bog er i vore T ider det letteste af alt, naar man efter Skik
og Brug tager 10 ældre, der handle om den samm e Materie og