MitVidenskabeligeLivsDrama

til Forstaaelse af alt, hvad der siden hændte i denne Sag, ligger

skjult i denne tilsyneladende uskyldige Bemærkning. Det er

nemlig aldrig hændt, at en enstemmig Indstilling i et videns

skabeligt Anliggende ikke er blevet fulgt af vedkommende Minis

sterium; der var derfor, hvis Notitsen var fuldt sandfærdig, ikke

noget at a f g ø r e , men kun at b e k r æ f t e . Jeg fik derved

en Anelse om, at Notitsens Forfatter paa en eller anden Maade

vidste, at der t r o d s Indstillingens Eenstemmighed vilde blive

gjort Forsøg paa at skubbe mig ud til Fordel for Dr. Stangeland.

Jeg maatte derfor straks have at vide, hvem der var Notitsens

Ophavsmand.

Allerede Dagen efter Kl. 3 gik jeg op til et anset Medlem af

»Berlingske Tidende«s Redaktion, hvem jeg forklarede Sagen.

Han satte sig i Telefonforbindelse med vedkommende Meds

arbejder, en kvindelig Journalist, som i min Nærværelse teles

fonisk bekræftede, at hun direkte havde den fra Birck selv, saa

at den altsaa var officiøs. Jeg var nu klar over, at den varslede

ondt for mig, og hvis Læseren forbavses over en saadan Lyd*

hørhed, beder jeg ham erindre, at jeg jo engang før i Livet

havde staaet i samme Situation, nemlig dengang daværende

Kontorchef Warming efter min Indstilling til Docenturet ved

Landbohøjskolen skrev til mig: »Saa har Ministeriet Ordet«.

Og da selv et i Sagen saa »uinteresseret« Menneske som denne

Redaktør ved »Berlingske Tidende«, bekendt som et af vore

klogeste og mest nøgterne Hoveder, gav mig Ret i, at det jo

saa ud, som om der dog var noget i Gære imod mig, besluttede

jeg denne Gang at komme mine Modstandere i Forkøbet.

Jeg rejste derfor i Begyndelsen af Maj til Oslo, hvor jeg blev

venlig modtaget i Kirkedepartementet og fik at vide, at den

eenstemmige Indstilling nylig var afgaaet til Højskolens Myndig*

heder i Trondhjem, som den skulde passere, selv om der ikke

var Tvivl om Udfaldet. Men da der ikke var et Menneske, som

kendte mig ved Højskolen, raadede man mig til at forestille mig

for den derværende Rektor, Dr.

Birkeland,

som var Professor

i Mathematik. Den 8. Maj tog jeg derfor til Trondhjem og blev

der modtaget med stor Imødekommenhed af Rektor Birkeland,

som meddelte mig, at Sagen allerede havde passeret Højskolens