Previous Page  65 / 117 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 65 / 117 Next Page
Page Background

61

af Erfaringer, der var indvundet paa en fleraarig Studierejse

i Tyskland, Frankrig og Schweiz. Særlig Betydning fik hans

Ophold i München, hvor han kom i nær Berøring med de

berømte Nationaløkonomer Brentano og Eotz og gennem

dem modtog mange Impulser. I »Formerelse og Fremskridt«

søgte WiethsKnudsen at paavise Gyldigheden af Malthus’

pessimistiske Befolkningslære ogsaa i det moderne Samfund,

og han naaede til den Konklusion, at »den økonomiske

Videnskabs hidtidige Forestillinger om Menneskets Frem*

skridt er overdrevne, især hvad det 19de Aarhundrede an*

gaar« — en Opfattelse, der naturligvis maatte vække stærk

Modstand hos de Nationaløkonomer, som hylder mere op*

timistiske Anskuelser . . .

Som Kontorchef i Landbrugsinstitutet havde han rig Ad*

gang til landbrugsstatistisk Materiale og benyttede de Aar,

han opholdt sig i Rom, til at skrive et Par fortræffelige Bøger

om det russiske Agrarspørgsmaal.

Foruden de her nævnte Værker har WietibKnudsen i

Aarenes Løb udfoldet en rig Produktion og i Bøger, Tids*

skrifter og Dagspresse behandlet en Række forskellige Emner

inden for Nationaløkonomien. Hans Stil er livlig, hans Frem*

stillingsmaade dristig, og han undgaar saa vidt muligt ved

Reservationer at svække Kraften i sin Bevisførelse. I Dis*

kussionen siger Wieth#Knudsen frygtløs sin Mening og kok

liderer derfor snart med Højre, snart med Venstre. Efter i

flere Aar at have været en meget læst Medarbejder i Kronk

ken, angreb Wieth?Knudsen under Krigen »Politiken« og vi

ham. Han ejer ligesom Professor Birck en polemisk Hen*

synsløshed, der kan være ubehagelig for Modstanderen, men

i Offentligheden vækker Respekt for Manden. Ligesom Prof.

Birck, om hvem han i adskillige Henseender minder, blot at

han er alvorligere og tungere, hører han ikke til noget Parti;

det giver ham en særlig Vederhæftighed. WietbKnudsen

taler ikke som Højremand, ikke som Venstremand, men som

sandhedssøgende Videnskabsmand« . ..

Jeg skal ikke nægte, at jeg blev glad over denne Anerken?

delse fra Hovedorganet for et Parti (det radikale Venstre), hvis

førende Mænd siden 1908 havde generet mig, for ikke at sige