MitVidenskabeligeLivsDrama

N ep o tism e og andet M isbrug, som efter al m enneskelig Er*

faring før eller senere sniger sig ind i ethvert absolutistisk

System . D a er det klart, at ogsaa ved K øbenhavns U n iversitet

gælder nu A lb e rtis Mundheld. O g da kan heller ingen være i

T v iv l om , at der maa et System sk ifte til. I V irkeligh eden har

et saadant længe været tiltrængt; det ser enhver, som raader

over det fornødne Personalkundskab, blot ved at studere vort

U n iversitets Lektionskatalog. A f dens over Hundrede Profes#

sorer og D ocen ter findes kun et M indretal af fremragende

N avn e, endsige betydelige Personligheder. D ette maa være paa#

faldende for enhver, der ved, at ethvert Sam fund, selv om man

stiller de strængeste K rav til U dvæ lgelsen af dets aandelige

Elite, tæller m indst

pro M ille a f saadanne, altsaa i D anm ark

m indst 1000 voksne Mæ nd . H v is derfor ikke Udvæ lgelses#

system et er temm elig illusorisk, skulde den T iend edel heraf,

som før eller senere slipper igennem til K øbenhavns Un iversitet

som C en tret for alt, hvad Landet ejer af lysende Begavelser og

skabende Evner, om fatte en knusende M a j o r i t e t af saadan#

ne A and er. Ingen vil paastaa, at dette er T ilfæ ld e t; der er tvært#

im od den D ag idag adskillige Erasmus M on tanu s’er paa Frue#

Pladsens B jerg, og hvis der her i Landet frem vok sede en Ludvig

H o lbe rg , Tcan man T iolde TOOO mocl 1 paa, at Tian ålBrlg ~blev

ansat ved K øbenhavns U n iversitet, som det er nu.

N u er det ikke min M en ing, at alt kan opnaas blot ved

Æ nd ringer i adm inistrative eller politiske Styreform er. Enhver

Regeringsform staar og falder tvæ rtim od efter min M en ing med,

at der bag den og over den staar Mæ nd , som ikke alene er kloge,

men ogsaa gode, og Karakterer, som sidder inde ikke alene med

D yg tigh ed , men som ogsaa elsker Retfærdigheden og hader

U retfæ rd igheden . M en et Selek tion ssystem til U dvæ lgelse af de

til enhver T id bedste A an d er blandt de videnskabelige Begavel#

ser kan b i d r a g e m eget til, at U n iversitetet og dets A dm in b

stration efterhaanden kan komm e til at raade over saadanne

Mæ nd i saa stort et A n ta l og paa saadanne Pladser, at M isbrug

ialtfald som de, der er skildrede i det foregaaende, fremtidig

vil være saa godt som umulige.

H ertil tjener formentlig det nugæ ldende s v e n s k e System