MitVidenskabeligeLivsDrama

i det gam le B ibelord, at mine F jender tænkte alt til det O nde,

men G ud tænkte alt til det G o d e for m ig. D e t fremgaar jo af

de foregaaende Kapitler, at for hver G an g mine An g rib ere syn*

tes at have b lokeret enhver U d v e j, aabnedes der m ig, o fte som

ved et T rylleslag, en ny og m eget bedre Bane. Jeg har for saa

vid t ingen G rund til at beklage m ig over m in Skæbne, og

Læseren vil vide, at det har jeg heller ikke gjort. M en selv

om det om sider lykk edes mig ved et naadigt Forsyns H jæ lp

dels at overvinde, dels at undslippe et m ig i næ sten alle Hen?

seender kon træ rt M ilieu, saa er d e n S a g , som jeg her kæm*

per for, ingenlunde herm ed til Ende. T h i det er en Kends?

gerning, at lignende K ampe, som de, jeg her har skildret for

m it V ed k om m en d e , hører m ed til Sam funds?Ordenens (eller ret*

tere Sam funds?Uordenens) V æ sen i vore D age, og at en Mæ ngde

h ø jt kvalificerede N aturer svækkes eller ligefrem ødelægges i

denne K am p , ikke af M angel paa Talen t, men af M angel paa

eksempelvis K ræ fter, Penge, U dholdenh ed og H eld . N u er det

saadan, at efter den O phæ velse af Stands? og Rangsforrettig*

heder, som i Europa fulgte efter den franske R evolu tion 1789,

har man søgt at grunde et n yt Sam fund paa helt nye Principer,

og det vigtigste af disse kender vi alle under Slagordet: »Fri

Bane for den dygtigste«. O g i V irkeligh eden er det afgørende

for vor Kulturs og vort Sam funds Skæbne, baade paa det

materielle og det aandelige Om raade, at dette Program virkelig*

gøres i størst mulig U dstræ kn ing. M en vort Sam fund er, som

især Socialdemokratiet m ed Rette har fremhæ vet, endnu langt

fra at anerkende dette Princip i Praksis, og særlig under vore

smaa Forhold, der let kan beherskes af akadem iske, administra*

tive eller »sociale« K lubber, gælder det, hvad et anset Med?

lem x) af en saadan K lub engang aabent tilstod i et Foredrag,

at en M and s Skæbne i det lille D anm ark ofte afgøres af Kaffe?

passiaren efter en bedre M iddag , mere end af alle hans Evner

og An strengelser hele L ivet igennem . H vo rled es der kan

raades Bod paa disse indtil Korruption grænsende M isligheder,

Nem lig afdøde Adm iralinde

E. G ad

i et Foredrag, som hun holdt i

Rom 1910 i skandinavisk Forening, hvis Præsident jeg dengang var.