Previous Page  91 / 117 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 91 / 117 Next Page
Page Background

E FTER S P I L L E T

V i komm er nu til det, som synes mig at maatte være Kon?

klusionen af denne Bog, og som var et H oved fo rm aal med dens

U dg ivelse. T h i at jeg ikke har skrevet den fortrinsvis for min

egen Skyld, vil den uvildige Læser have forstaaet af de fore?

gaaende Kapitler. G an ske vist mener jeg, at der er begaaet U ret

m od m ig fra flere Sider, og de mange Slags Van skeligheder, som

jeg har m ød t paa m in videnskabelige Løbebane, og som næsten

alle direkte eller indirekte skyldes system atisk , indtil Forfølgelse

grænsende Intriger fra en bestem t K like i D anm ark, har uden

T v iv l sinket m ig i mange A a r og tildels hindret mig i en natur?

lig U d fo ld else a f de Evner, som ingen har nægtet mig i Besid?

delse af a). M en paa den anden Side er det vel kun faldet i faa

M enneskers Lod i saa høj G rad som jeg at opleve Sandheden

1}

° a »Selvfølelse« ogsaa er en af de Ting, som man har villet skyde

mig i Skoene, har jeg vel Lov at gøre opmærksom paa, at den i det

højeste kan være tilsyneladende, nemlig som en Reflex af den aande?

lige Nødværge, som kun mine Modstanderes illoyale Angreb ofte

tvang mig til. Ellers gør jeg mig ikke til af noget, ja jeg gør ikke

engang Fordring p aa at have fundet p aa noget egentlig Nyt, skønt

P rofessor Heckscher i Stockholm exempelvis om min Doktorafhand?

ing fra 1908 siger, at »de fiesta K apitel k asta Ljus, och ofta nytt

jus. ofver stora och viktiga Problem«. Men jeg lader ikke nogen

tage fra mig, at jeg har gjo rt noget, som er, om ikke vanskeligere,

saa dog langt farligere, nemlig genfundet et Par ældgamle Sandheder

som »Modernismen« i alle dens Skikkelser i den sidste Menneske?

alder havde fornægtet og traadt under Fødder, skønt intet Samfund

og ingen Kultur kan b estaa uden deres uforbeholdne Erkendelse og

Anerkendelse. løvrigt har jeg hele Livet blot søgt at holde mig

den Læresætning for Ø je, som endnu staar over min gamle Skole

paa Frue Plads i København:

»D isciplina sollerti fingitur ingenium«

— »ved klog Undervisning dygtiggøres Aanden«.