37 / 177
eller Kupon s straffes som Fa lskner paa H aand , Æ r e og
Gods efter Loven s 6— 18— 6, og Interessenter opfordres
til at indsende deres Bemæ rkn inger til Udkastet til P ro
fessor Begtrup i K øbenhavn .
Under 5. Juli 1820 stadfæstedes derefter K onven tionen
til en Kreditkasse for Jordejere i Sjæ lland og M øen , m en
rigtignok m ed F o rbeho ld a f en Mængde B estemm elser
i Udkastet, som ikke kunde faa Stadfæstelse, saa det
næsten er vanskeligt at finde Bede paa , hvad der er
stadfæstet eller ikke. E t meget væsentligt Punk t blev i
hvert T ilfæ lde ikke stadfæstet, nem lig at Foren ingen
sku lde have Bet til at udstede Obligationer til Ihæ nde
havere, og h erim od kunde det ikke h jæ lpe, at Obli
gationerne fik L o v til at transporteres uden Stempel.
Det er aabenbart den samm e kuriøse Æ n g ste lse m o d
Kasseobligationer, der senere ogsaa k om frem , da Op
rettelsen a f Kreditforeninger paatænktes i Frankrig, at
m an ligesom frygtede, at de sku lde blive en ny Art
Penge, der sku lde bringe Forvirring i Pengevæsenet.
Adskillige virkelige Begunstigelser gaves dog, ogsaa nogle
ejendomm elige, f. Eks., at de a f Foren ingen udstedte
Obligationer ikke sku lde tinglæses paa de paagæ ldende
E jen d om m e . Da Foren ingens Statutter netop havde den
fornuftige B estemm else, at der ikke ved de udstedte
Kasseobligationer gaves specielt Pant i en enkelt E jen d om ,
som var det uheldige i de preussiske Foren ingers Sta
tutter, vilde det ganske vist have været en slem H istorie,
om Kasseobligationerne skulde have været tinglæste paa
alle E jen d om m en e under Foren ingen. Der gaves end
videre T illadelse til, at intet M oratorium sku lde gælde