overfor Kreditorernes Rettigheder, hvorved m an natur
ligvis havde in mente, hvad der netop i de A ar skete i
P reussen , m en T illadelsen gaves m ed den m o r som m e
Bestemm else, at der ved Ordet »M oratorium « skal til
føjes »in parenthesi«: »Hvis saadan Bevilling nogensinde
gives«, vel for at afvise paa Fo rhaand enhver Tanke
om , at den danske Regering kunde falde paa sligt.
A f Statutternes B estemm elser skal frem hæ ves, at
som om talt Kasseobligationerne ikke gave specielt Pant,
m en vare opsigelige, at Interessenterne hæftede for l/io
m ere end de fik i Laan , hvilket dannede en Slags Re
servefond, at der gaves E jendom sbesiddere L o v til at
garantere m ed deres E jen d om m e , selv om de ikke tik
Laan , altsaa en frivillig Garanti, hvilken T illadelse dog
vel kunde forudsættes ikke at ville blive stærkt benyttet,
og at Generalforsam lingen valgte 3 D irektører og 9 Re
præsentanter, der skulde føre T ilsyn m ed Panterne, sam t
at der hvert Aar sku lde indsendes en Ekstrakt a f Regn
skabet til det kgl. danske Kancelli.
Foren ingen kunde maaske nok have faaet sin Re-
tydning, naar den ikke havde manglet en meget væsentlig
Faktor, nem lig Penge til Udiaan , m en rimeligvis fordi
ingen i de pengeknappe T ider havde Penge til Indskud,
kom den aldrig til at virke i Praksis.
Det var stadig altsaa kun Forvarsler for, hvad der
skulde k omm e , m en mærkeligt nok standsede Forsøgene
paa at afh jæ lpe Prioritetsnøden ved Oprettelse a f Kredit
foreninger aldeles i en længere Aarrække, hvor der netop
var en stærk Pengenød, m en der var vel intet privat
Initiativ; m an var k omm en ind paa at overlade alt til
- 27 —




