36 / 177
dette er ikke rigtigt, thi efter faa Aars Forløb maatte
Institutet likvidere, efter at have bragt M ed lemm erne
betydelige Tab.
Efter dette uheldige Misfoster a f en Kreditforening,
nærmest at samm en ligne m ed den bedrøvelige Brettonske
Vanskabn ing, som skulde frem k om m e i Halvtredserne,
mæ rke vi ikke noget til en Kreditforeningsbevægelse før
i 1819. Som oven for bemærket var i 1816 Statens Kredit
kasse ophørt m ed at give Laan a f Statsm idler, og det
var paa Grund af de sørgelige Pengeforhold efter Stats
bankerotten vel næsten en Umu lighed at opnaa Laan i
Landejendomm e. Vel søgte Statskassen paa forskellige
Maader at hjælpe paa Fo rholdene og tog ogsaa under
disse Bestræbelser betydelige Tab , m en det laa nær, at
det private Initiativ, for saa vidt det ikke var aldeles
bortdøet, tog Affære. Dette skete ogsaa, og vi se, at der
i 1819 toges energisk fat for at faa dannet en virkelig
Kreditforening for Sjæ lland og Møen under Ledelse a f
Grev Holstein til Holsteinborg, Kon ferensraad og Pro
fessor Dr. ju r. Schlegel og Generalkonsul F. Tutein m . 11.
Under 6. April 1819 havde Kongen udtalt i en B e so -
lu tion , at han m ed særdeles Velbehag vilde anse, om
en Kreditforening for E jendom sbesiddere kunde bringes
i Stand, og den 14. Juni s. A . sam ledes Deltagerne og
valgte en K om ite til at udarbejde Statutter og vedtage
en Tak til Kongen og til Gehejmekon ferensraad v. Mørting
»for hans Bevaagenhed og gode V illie i denne Sag«.
Udkast til Statutter eller Konven tion blev indrykket i
Statstidenden, af hvilken et B lad særlig fremhæver, at
det vil søges udvirket, at Forfalskner af Obligationer
—25 —