31 / 177
Som E k sem pe l herpaa anfører L e igh -Sm ith , at ifølge
den skaanske Foren ings Revisionsberetning fra 1885
havde denne store Foren ing, der havde ca. 62
x/2
M illion
udestaaende i Laan , i Aarets L øb maattet overtage et
lille Bondested, hvilket kun var hændt een Gang før i
de 50 Aar, Foren ingen havde virket.
Kaste vi nu et kort T ilbageblik paa den her skildrede
Udvikling a f Kreditforeningsinstitutionerne i Udlandet
paa den T id , hvor Bevægelsen for Oprettelsen a f Kredit
foren inger begyndte at rejses her i Landet, se vi, al det
S torslaaede, der var frem k om m en i den oprindelige
T an k e , saaledes som den tik sit Udtryk i de gam le
preussiske Landskaber, egentlig blev anerkendt fra alle
Sider, og at m a n derfor paa de forskellige Steder, naar
en stærk T rang til Ordn ing af H ypo tek forho ldene kom
op, var tilbøjelig til at optage Kreditforeningsideen, m en
at m an , hvo r m a n gjorde dette, ikke altid var heldig
m ed dens praktiske Udførelse. F lere Lande navn lig
efter 1820 vare m ere tilbøjelige til at optage Kredit
foren ingstanken i dens mod ificerede Skikkelse ved Op
rettelsen a f H yp o tekbank e r, og naar m an derfor ikke
straks, som vi senere sku lle se, her i Landet fik oprettet
Kreditforen inger, og naar Regeringsautoriteterne vare
noget lan g somm e til at gaa m ed til Oprettelsen a f disse,
behøvede dette ikke netop at ligge i et Ukendskab til
Fo rho ldene andetsteds, og navn lig til de oprindelige
preussiske Foren inger, som forøvrigt næ rm est vare k om n e
os paa Livet ved den i 1811 oprettede og faa A ar efter
likviderede sch lesw ig-holsteinske Foren ing, et Ukendskab,
der meget forundrede afd. D irek tør Hein , som han ud