28 / 177
anden Del. Man kan kun beklage, at aldrig mere end
denne Del, der behand ler Sverrig, er udkomm et.
I Sverrig havde m an meget tidligt Ø je for Betyd
ningen af at støtte Landbrugets Kredit. A llerede i 1656
stiftedes den Palm struchske B an k , der udlaante i fast
E jend om , og det samm e var Tilfæ ldet m ed dens Afløser,
den i 1668 stiftede Rigsbank, der til sidst k om ind paa
et helt Am ortisationssystem for de af den ydede Laan.
Da im idlertid Udlaan af Prioriteter kun var en enkelt
Side a f Bankens V irk som hed , og den derfor ikke kunde
tilfredsstille T rangen , frem kom Grev Schwerin i 1815
m ed et Forslag om Oprettelse a f Hypotekforen inger efter
de preussiske Landskabers M ønster, m en uagtet F o r
slaget igen frem k om 1 818 , k om der ikke noget ud af
det. Derefter blev Spørgsmaalet om Oprettelsen a f en
saadan Foren ing atter optaget a f en i 1822 nedsat kon
gelig F inan skom ite, hvoraf ogsaa Grev Schwerin var
M ed lem , m en det førte kun til langvarige Forhandlinger,
m en intet positivt Resultat. I 1829 frem kom saa Rege
ringen m ed Forslag om , at Staten direkte skulde henytte
sin Kredit til at skaffe Landejendom sbesiddere Prioriteter,
og en Rigsdagsbeslutning derom blev under 21. Maj 1830
stadfæstet af Kongen , m en der var saa megen Modstand
m od denne Ordning, som forøvrigt tidligere var brugt i
N o rg e , at den vedtagne Beslutning aldrig k om til at
virke i Praksis og senere blev sat ud a f Kraft.
Im idlertid tog det private Initiativ Affære, og i 1836
oprettedes en Hypotekforen ing for Skaane, og i de fø l
gende Aar 7 andre for de forskellige Provinser. T il disse
Foren inger blev Ideen taget fra de preussiske Landskaber,
—17—
2