26 / 177
deres E jen d om m e under Et til Sikkerhed for de Laan ,
de enkelte maatte modtage. D en rene Kreditforenings
fo rm m aa ubetinget være den mest ideale Maade, hvor-
paa E jendom sbesiddere faa den Kapital i deres Tjeneste,
som de tiltrænge; de bære ganske vist selv hele R isikoen
for de enkelte Laan , m en de have ogsaa Styrelsen af
Foren ingens Anliggender i deres H aand og skulle ikke
afgive nogen Gevinst til Tred iem and .
Im idlertid syntes efter den første Fem tedel a f A a r-
hundredet Hypotekbanker at fortrænge de egentlige
Kreditforeninger, navnlig i de rom an ske Lande.
I 1824 blev der oprettet et saadant Institut i Frankrig
og senere i Belgien, og Typen paa en Hypo tekbank paa
Aktier er den i 1851 i Frankrig oprettede Crédit foneier
de France. Det var m ed fuldt Overlæg, at m an her
fraveg det egentlige Kreditforeningssystem , og i det tid
ligere anførte Skrift af V ictor Borrie »E tude sur le crédit
agricole et le crédit foneier sur France et å l’étranger«
faar m an en meget interessant Skildring a f alle de
Overvejelser og forberedende Skridt, der gik forud for
Oprettelsen a f Crédit foneier, m en som , uagtet m an
skattede og hævede til Skyerne den preussiske Kredit
foreningstanke, dog gik udenom den, endskønt et virkelig
finansielt Talen t Advoka t W o low sk i begejstret hævdede
dens Fortræffelighed. H vo r grundigt m an gik tilværks
i Frankrig ser m an ogsaa a f, at efter Ordre af Ager
dyrknings- og Handelsm in ister D um a s sam lede og udgav
Advoka t Inseau i 1851 »Des Institutions de Crédit foneier
et agricole dans les divers états de l’Eu rope«, der inde
holdt Oplysn ing om Kreditinstitutionerne i Rusland,