29 / 177
m en de vare aldeles private Institutioner, der vare uaf
hængige a f Statsm agten ; de lavede selv deres Statutter
og styrede deres Sager. Deres største Feil v a r , at de
foruden at skaffe deres Interessenter Laan tillige vilde
skaffe dem en Gevinst, og derfor ind lode sig paa alle
mu lige Slags Bankforretn inger, hvad netop de preussiske
Land skaber havde forstaaet at ho lde sig fri for, og der
næst optraadte de konkurrerende overfor h inanden , hvad
der skadede deres V irk som h ed m eget; endvidere havde
de den sam m e Fejl som de preussiske Foren inger, at
de gave uopsigelige Laan , m eden s derim od de a f dem
udstedte Kasseobligationer kunde opsiges, og i forskellige
Retn inger var der Modsigelser i deres Statutter, f. Eks.
vare ifølge Statutterne D irek tionerne personligt ansvarlige
fo r , at der ingen Kasseobligationer udstedtes, uden at
der var fu ld Dækn ing a f Panteobligationer eller kontant
Kassebeho ldn ing, m edens der andetsteds i Statutterne
stod, at Sikkerheden ogsaa kunde bestaa i gode rente
bæ rende Papirer; Reglerne
0111
Interessenternes An svar
vare meget uklare og svævende. D ersom Debitor op
fyldte sine Forpligtelser, og der »ikke bagefter viste sig
Fejl eller Mangier i Laaned okum en tern e«, — som Leigh -
Sm ith bemæ rker, en temm elig underlig B estemm else, —
var Laanet uopsigeligt, dog maatte Pantet ikke gaa saa-.
ledes ned i Væ rdi, at det ikke m e re afgav fyldestgørende
Sikkerhed. Laanene udbetaltes kontant, og naar D irek
tionen ikke kunde skaffe Penge ved at afsætte Ivasse-
obligationer eller optage uden landske L a a n , standsede
Ud laansvirk som heden , m en det kunde uheldigvis ogsaa
ske, fordi D irek tionen havde disponeret saaledes over