KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter

Polen , Preussen, Østerrig, Saxen, H annover, M eck lenborg,

H am borg , Lübeck , D anm ark , Hessen , H essen -D arm stad t,

N a ssau , Belgien og Storbritanien.

E n alm indelig M isstemn ing synes forøvrigt at være

frem k om m e t ved, at m an i Frankrig ligesom var bange

for Kreditforeningernes Kasseobligationer, der syntes at

opvække M inder

0111

Assignater, for hvilke m an , belært

a f tidligere Erfaringer, havde en instinktmæssig Rædsel.

Under Forhand lingerne k om m an ogsaa stærkt ind paa

direkte Ud iaan af Statskassen, der ogsaa vakte stærk

Modstand , og E nd en blev, at m a n som det eneste salig

gørende M iddel aldeles forsaa sig paa saa stærk Centrali

sation som m u lig t, og det m en te m an at opnaa ved

Stiftelsen a f H ypo tekbanken Crédit foneier. Ek sem p let

blev fulgt i andre Lande som i Italien, ogsaa N orge fik

i 1852 en H ypotekbank .

I Eng land og Skotland, hvor F o rho lden e have deres

nationale E jen d om m e ligh ed e r , og navn lig Selvdriften

hører til Undtagelserne, tilfredsstilles ogsaa Landb rugs

kreditten ved talrige Banker, der modtage Kapital som

Indskud og som igen udlaane.

D er var dog et os nærliggende Land , hvo r de egent

lige Kreditforeninger fik en stor, m en ikke særlig heldig

U dv ik ling , det var Sverrig, og inden vi slutte denne

m ere alm indelige Betragtning af Kred itforholdenes U d 

vikling i E u rop a før 1850, sku lle vi lidt næ rm ere be 

tragte Fo rho lden e, som de udviklede sig i dette Land ,

h vo ra f vi have en udmæ rket Frem stilling i L e igh -Sm ith ’s

»Landbrugets Kreditinstituter i de skandinaviske Land e«,

—16 —