25 / 177
uheldigste kunde k om m e til at vente i 23 Aar paa
Renter, og i den T id sku lde saa Foren ingen tjene Rentes
Renten. Forslaget var ypperligt for Laantagerne, m en
havde b lot den Skavank, at der næppe vilde være nogen,
der vilde købe de Obligationer, og Regeringen nægtede
derfor ogsaa Sam tykke til en saadan Kreditforening.
Derefter frem k om et endnu m e re indviklet Forslag fra
Grev Loden . Det gik til den modsatte Yderlighed , idet
det gav Kreditorerne saa store Fordele, at ingen kunde
være tjent m ed at tage Laanene. Dette Forslag opnaaede
dog den 25. April 1826 at blive godkendt a f Regeringen,
m en da som sagt ingen kunde staa sig ved at søge Laan ,
traadte den paagæ ldende Kreditforening heller aldrig ud
i Livet. Resultatet blev altsaa, at et Land , der netop
den Gang , som næppe noget andet før eller senere,
trængte til Kreditforeninger, ikke fik noget reelt Udbytte
a f fleraarige meget vidtløftige Forhandlinger. Først i 1835
fik Bayern , ikke en Kreditforening, m en en Hypo tekbank
i M ünchen til A fh jæ lpn ing a f sin Prioritetsnød.
I Tyverne begyndte der nem lig rund tom i Eu ropa
at rejse sig en S temn ing for i Stedet for de egentlige
Kreditforeninger at oprette H ypo tekbanker, det vil sige
B anker, der ved Optagelse a f Pengelaan paa længere
T id ved Udstedelse a f Ihændehaverpap irer derved op
naaede at kunne skaffe M idler tilveje til Ud iaan i faste
E jen d om m e for derved at tjene en Gevinst til sine
Aktionæ rer eller Interessenter.
Det synes utvivlsom t, at der her er en stærk A fvigen
fra den oprindelige Kreditforeningside, Samm enslu tn ing
af en større eller m ind re Kreds a f Grundejere, der stille