39 / 177
den faderlige Regering, og da det vel ikke kan antages,
at d enn e , som H ein forudsæ tter, var aldeles ukendt
m ed de tyske Foren inger, der dog, ganske vist i en for
vansket Skikkelse, havde affødt den sch lesw igholsteinske
Foren ing og ogsaa ligget til Grund for Forslaget i 1820,
m aa det snarere antages, at m an efter de tyske F o r
eningers Kalam iteter, der havde foranlediget det berygtede
M o ra to rium , var bange for at slaa ind paa den Vej.
Først da Opblom stringens T ider begynde r, og da
Folket ogsaa i politisk H enseende vaagner, begynder
igen Forsøgene for at skaffe Landejendom sbesidderne
den fornødne Kapital, og Justitsraad N yegaard indbragte
i den V iborgske Stænderforsam ling Forslag til at oprette
for Landejendom sbesidderne et lignende Institut som
Kreditkassen for Husejerne i K øbenhavn . Forslaget førte
ikke til noget positivt Resu ltat, m en saa i Aaret 1839
udgav senere L ek tor ved Universitetet i K øbenhavn A do lph
Frederik Bergsøe sit Skrift »Motiveret Udkast til en
Kreditforening for danske G rundbesiddere«, og Udgivelsen
af denne Bog var det første virkelige Grundlag for hele
den senere saa betydn ingsfu lde Kreditforeningsudvikling
her i Landet.
Under en videnskabelig Rejse, Bergsøe foretog i U d
landet, havde han haft Lejlighed til at opho lde sig paa
de Steder, hvo r der fandtes Kreditforeninger og gøre sig
bekendt m ed deres Indretning og V irk som h ed , og han
kunde derfor levere en meget grundig og indgaaende
Frem stilling, navn lig a f de tyske Kreditforeninger, lige
som han havde udarbejdet et Udkast til Statutter for
en eventuel Foren ing. At sige, at dette Udkast i den