Grad er Forbilledet for de senere Kreditforeningers Sta
tutter, at m an ikke i noget væsentligt Punkt er naaet
ud derover, e r , som vi neden for skulle v ise, langtfra
korrekt og vel ogsaa formeget at forlange, m en det, som
er Bergsøe’s uvisnelige Fortjeneste, er, at han netop paa
den T id , hvor Arbejdet for Kreditforeningerne for A lvo r
skulde begynde, lagde et omhyggeligt bearbejdet Materiale
fra andre Steders Erfaringer saa klart frem , at Vejen ,
der burde betrædes, laa aaben, og naar de danske Kredit
foreninger straks k om ind i en saadan Gænge, at m an
i de 50 Aar, der nu ere gaaede, ikke har behøvet at
gøre noget Skridt tilhage, og vore Kreditforeninger den
Dag i Dag staa som et i intet andet L and overtruffet
Ek sempel paa en ren og klar, næsten ideal Udvikling
af den oprindelige Kreditforeningside uden Ofre fra Statens
Side og uden bedrøvelige Erfaringer, saa skyldes det
ikke m ind st A . F. Bergsøe.
Bergsøes Udkast har ganske vist hentet Grundtanken
Ira de fem alten Landschaften , m en adskiller sig straks
deri fra disse ved, at det er en aldeles privat Institution,
han foreslaar, ganske vist under Statens T ilsyn og med
enkelte Begunstigelser, som navn lig den uundværlige at
kunne udstede Kasseobligationer stempelfrit og lydende
paa Ihændehaveren , m en ellers fuldstændig uafhængige
og under egen Styrelse. Han undgaar Faren for at rode
Kreditforeningssystemet samm en m ed Bankvirksomhed ,
og ved at præcisere Udbetaling af Laanene i Obligationer
k om m e r han ikke ind paa det uheldige Laanesystem ,
hvorved Foreningerne skaffe Penge til eventuelle Laan
ved selv at laane, og derefter skulle søge at gøre de




