NielsLauritsHøyensLevned

145

at det ravede liam Tiden fra den Opgave« hvortil han.

egentlig falte sig kaldet. Baade lian selv og hans Verner

onskede, at han saa snart som muligt kunde faa Lejlighed

til at vise sine Landsmænd, hvad lian havde M it afKunst

historie, og hvorledes han kunde tolke Konstens T a m .

I Maj 1826 henvendte lian. sig derfor med eil, Andra

gende til Konslakademiet om ar maatte holde kønstMstoriske

Forelæsninger i Akademiets Læsesal og tor dets JKfeftr.

Tilbudet blev modtaget, og i den IMgenie Vinter iwllt

han en Række Forelæsninger over d en an tik© M a le r -

konst . Valget af dette Emne vilcle ntaaske nvtili^gs

undre En og Anden; dengang var dette ikke TSIMM.

Det var ikke blot naturligt for åen, der vilde fiwmrdKlle

den hele Kunsthistorie, at begynde med Begyndd!««),, <ftg

lade de senere Tiders Konst udvikle sig ®fteriiaaii4eii é«r-

fra; men ogsaa uden Hensyn hertil, knude dette JBramie

næsten siges at staa pa% Dagsordenen. Han vintelte., ;JÉ

Oldtidens Konst havde stenet ovrnrdentltg lw>#l «:§■ røaaito

kunne lære Nutiden Meget,, hvis mmt feltet feiiaule 6m hf!

paa den. Sculpturen troede man at viée ret gol

med, men Maleriet — deraf kjeitdte wrwi fo«i iigijorøMtiit)

Vaserne, igjennem f«gi»sde»«n*e e.. s;,.

mø:t> mtusc

Afskygninger, netop tUstanektoljga til a t

Jtør ¡tø,

en glimrende Herlighed

il d m . itewwe Itedij

fandt man lovpriset og heskrøteft Iws aaiiife

saa at det syntes, man maatte w«>. S S to il Hil mdl Piid

og Sindrighed at dan» sig en

Iftwige

havde forsøgt det. Selv her tøronma tad te ¡i Mutte iisSfc,

faa Maaneder for Hoyens Jljofflkmst,,

Ijkhtøh 'hik-

givet on Bog

underNavn af »del pmik(eMf#Mii^¥iytwih.,t<

Det var en ikke synderlig kritisk

*t" <ifc tøfeVtøhifh;