153 / 581
146
og Andre overleverede Efterretninger, og af de Nyeres
Notitser om de herculanske og pompejanske Malerier.
Der var hverken Autopsi eller egentlig Forestilling om
hvad Konsten kan og vil gjere, og derfor ingen Evne til
at raade Gaaderne og at bedømme de gamle Efterretnin
ger. Høyen havde i flere Aar syslet med dette Emne og
gjort det til Gjenstand for et grundigt og udtømmende
Studium. Flere af hans Optegnelser dreje sig om de
Gamles Farve-Navne og Farve-Stoffer, og behandle dem
med stor Udforlighed; Filologien var gaaet- Haand i Haand
med hans praktiske Studier af Farvelæren og Maler-Tech-
niken. Han nedskrev disse Forelæsninger omhyggeligt, og
Manuskriptet er endnu fuldstændig bevaret. Indlednings
foredraget blev trykt i Molbechs »Nordisk Tidsskrift for
Historie, Literatur og Konst«, 1827. Det er et mærk
værdigt Exempel paa Veltalenhed, mere blomstrende end
Høyen senere holdt a f— det var Ungdommens sprudleude
Liv, der maatte ytre sig — men saa klart og anskueligt,
saa overbevisende og saa henrivende som Udtryk for en
rig og begejstret Sjæl, at det endnu vil læses med For
nøjelse. Det gaar ikke blot ud paa at forklare, hvad det
er, han vil fremstille i de Forelæsninger, han begynder,
men det vender sig særlig til Konstnerne. Høyen gjor
opmærksom paa at Konstneren staar ikke alene. I Kon
stens lykkelige Tider bæres han af et hélt Folk, der har
en levende Trang til at se sine Idealer og sine Guder
fremstillede synlig for sit -Øje; i mindre lykkelige Tider
er han afhængig af Konstelskeres og Kigmænds Luner og
Lyster, som tidt udøve en uheldig Indflydelse. Men saa
udvides ogsaa Konstens Omraade, og det dannede Publi
kum forlanger, naar Konstneren fremstiller Emner af