156 / 581
149
forsvinde aldeles, og lian begyndte allerede at gjore sig
fortrolig med den Tanke at søge en Adjunctplads i en af
de mindre Kjøbstæder. Han haabede, selv i en saadan
Stilling, at kunne gjøre noget for Konsthistoriens Studium,
i alt Fald igjennem Litteraturen. Han kunde, mente han,
kaste sig over Vi t r uv i us , og igjennem en omhyggelig
Prøvelse af denne Forfatter klare mangt et uforstaaet
Punkt i de Gamles Architektur. Det var ikke, og kunde
paa Grund af Tidens tarvelige Kundskab til den klassiske
Oldtids Monumenter ikke være gaaet op for ham, hvor
urén en Kilde i Grunden Vitruvius er; men selv om
han havde havt Tvivl
0111
hans Paalidelighed, saa var
han dog altfor omhyggelig en Gransker til ikke at under
søge en saadan Kilde fuldstændig, og der er heller ingen
Tvivl om at en Bearbejdelse af Vitruv ved Høyen vilde
have kastet mangt et Lysglimt ind i Forvirringen og Tom
heden; men det var dog ikke det Slags Arbejder, hans
Natur egnede sig bedst til, og det blev heldigvis heller
ikke nødvendigt for ham at begrave sig i saadanne. Man
havde Brug nok for ham paa anden Maade.
Efter Konstakademiets Fundats (af 28de Juli 1814,
§ 44) skulde der ved denne Anstalt ansættes en Professor
i »Historie«, der skulde »foredrage det Mærkeligste, ikke
alene af den almindelige Historie, men ogsaa af Konst-
historien, og af den græske, romerske og nordiske Mytho-
logi«. Denne Plads var siden 1815 besat med N. J.
Schow, der tillige var Professor i Filologien ved Kjøben
havns Universitet, en Mand, der i sin Ungdom havde op
holdt sig i 12 Aar i Udlandet, dels i Gottingen, dels
i Italien, og maaske oprindelig ikke manglede en vis
Dygtighed; men nu var der intet Andet tilbage end