152
for at undersøge dets Monumenter, eller at ordne Portræt-
samlingen paa Frederiksborg, saa var det Vederlag, man
gav ham for sligt Arbejde, aldrig større end at det fuld
stændig gik med; ofte strakte det ikke til for at dække de
nødvendige Udgifter. Og dog var han ivrig og utrættelig
for ethvert saadant Hverv, naar han blot troede, det kunde
fremme hans egen Kundskab, eller paa en eller anden
Maade tjene hans Fædreland.
Vi have sét, hvorledes man nogle Aar tidligere var
begyndt at blive opmærksom paa at de Skatte af Konst
og Monumenter, Danmark besad, maatte ordnes og drages
frem af det Mørke, hvori de fandtes, ukjendte næsten af
Alle; hvorledesKonstkammeret var blevet opløst, ogEtats-
raad Manthey havde benyttet Høyens Hjælp til Ordningen
af den Del, der senere dannede Konstmuseet; men, hvor-
meget Værdifuldt fandtes der ikke rundt omkring i Danmark,
i Kirker og paa Herregaarde? hvor mange Bidrag til
Fædrelandets og til Konstens Historie kunde der ikke
hentes derfra? Høyen havde sét, hvad man kunde lære
ved en Rejse i Udlandet, naar man gav sig Tid og Flid;
han længtes efter at se, hvad hans eget Fædreland ejede;
men hans Midler tillod ham ikke at udstrække sine Rejser
langt. F r e d e r i k s b o r g havde han naturligvis besøgt; i
Sommeren 1828 opholdt han sig i længere Tid paa Slot
tet. Det berømte Slot med de herlige Malerier og den
rige Udsmykning fra Christian IV’s Tid havde lokket ham,
og han havde ansét det for en vigtig Opgave for sig at
gjennemgaa den store Samling af Portræter, som fandtes
der. Men han følte sig rigtignok ubehagelig skuffet ved
at se den. Værdiløse Copier, undertiden paa Maa og Faa
colererede efter Kobberstik, vare blandede imellem dygtige




