163 / 581
156
sin Plads endogsaa fremfor det. Slottets Tilstand var i
det Hele temmelig forsomt. Saaledes laa det smukke Alabast-
Alter fra Kirken hulter til bulter henkastet i en mork
Krog. Slotsforvalteren lovede at faa det fremdraget og samlet,
hvis han vilde komme igjen om nogen Tid. Dette blev
besluttet. Han gik over Fredensborg tilbage til Kjoben-
havn, og sejlede derfra den 26de Maj over Sundet til
Malmo. Lund s Domkirke maatte han se, og da han
havde sét den, maatte han studere den. Den Nydelse, han
havde af dette Studium, forhøjedes ved den venlige Gjæst-
frihed, hvormed han blev modtaget allevegne, hos den
gamle Professor Hylander, hos Biskop Faxe, hos Friherre
Gyllenkrok paa det yndige Bjornstorp, og forst og frem
mest hos Domprovst Reu t e r dahi, i hvis Hus han boede.
Høyen havde stor Glæde af Samlivet med denne forstan
dige og fintdannede Mand. Ogsaa religiøse Emner drøftede
de. »Han har« skriver Høyen i et Brev til sin Forlovede
»et højst elskeligt Begreb om Religionen; men orthodox,
stræng orthodox, er han ej.« Fra Lund besøgte Høyen
den mærkværdige Dalby-Kirke med sin Krypte, og gjorde
en Udflugt til Skanør og Falsterbo, hvor den øde Egn og
Vaarens og Culturens Kamp med det golde Sand næsten
interesserede ham lige saa meget som de Kirker, der vare
Rejsens egentlige Formaal. Efter 11 Dages Ophold for
lod han Lund, og hans elskværdige Vært ledsagede ham
over Helsingborg og Helsingør til Frederiksborg. Høyen
troede at være saa vel orienteret i Samlingerne der, at et
hurtigt Gjennemsyn kunde befæste Alt i hans Erindring,
men ved den ny Betragtning stødte han bestandig paa
flere Urigtigheder i Angivelserne, bestandig paa flere Træk,
han før havde oversét, og han kunde ikke forlade Slottet,