164 / 581
157
før hvert Maleri, navnlig hvert Portræt, paa det Nøjeste
var undersøgt. I hans Indberetning til Regjeringen talte
han dog ikke om Malerierne ; han vidste af Erfaring, hvor
misligt det var at røre ved dette Emne; men han lagde
ikke Skjul paa, hvor forsømte og mishandlede han havde
fundet de herlige vævede Tapeter, og søgte at formaa de
Overordnede til at tage sig af dem.
I Begyndelsen af Juli Maaned gik han med Damp
skibet fra Kjøbenhavn til Lübeck. I tolv Dage opholdt
han sig i denne ejendommelige By, hvor ikke blot monu
mentale Bygninger, men hele Stadens ydre Præg, og mangt
et Træk af Folkets Liv syntes at sætte ham tilbage i for
svundne Aårhundreder. De fleste Huse havde endnu be
varet den gamle tyske Bygningsmaade, og vendte Gavlen
ud imod Gaden. Naar da Døren til den store Forsal
(die Diele) stod aaben, kunde man tidt se helt igjennem
Huset til den lille Blomsterhave bagved, og naar man om
Aftenen gik igjennem Gaderne, plejede Familierne at sidde
paa Bænkene udenfor deres Huse og se paa de Forbi-
gaaende. Damerne sad paa Stads der, i elegante Toiletter,
tidt luxuriøst forsynede med Guldarmbaand og andre
Smykker; Mændene røg deres Piber, naar de ikke selv
vare ude at spadsere. Men hvad der fængslede ham til
Stedet, var de middelalderlige Monumenter og Alt hvad
dermed stod i Forbindelse, det pyntelige Eaadhus med sin
Skjærm-Façade, de gamle Stadporte, de tre gothisko
Murstenskirker, Domkirken, Kathrinekirken og Mariekirken,
og de deri opbevarede Malerier og Billedhuggerarbejder.
Han gjennemgik Alt paa det Nøjeste, og fandt Meget, der
havde Interesse for Kunsthistorikeren ; men det Haab, der
havde ført ham til Lübeck, Haabet om der at finde Nøg