160 / 581
Originaler, og Massen af det Slette var saa stor, at det
Gode ofte syntes at drukne deri. Hertil kom, at der i
Benævnelserne af Personerne fandtes de groveste Forvex-
linger. Skulde man tro Kataloget, optraadte Personer i et
Costume, som deres Tid ikke havde kjendt, eller de vare
portræterede af Malere, som vare komne til Verden efter
deres Tid.*) Her viste man Biskop Absalons Portræt;
det var i Virkeligheden en Churfyrste af Brandenborg; hist
viste man to Portræter af Dyveke; de lignede ikke hinan
den synderlig; men det var intet Under; thi det ene var
en Copi’s Copi efter et Portræt af Rubens’ anden Hustru,
det andet var et idealt Hoved, som Seidewitz i sin Tid
havde malet og foræret en af Betjentene paa Slottet i
Stedet for Drikkepenge, men den ivrige Slotsforvalter
havde opdaget, at det maatte være Dyveke, og lagt Beslag
derpaa i den Overbevisning, at det maatte være stjaalet
fra Samlingen. Det brændte i den unge Mands Hjerte ved
at se en saadan Skjodesloshed og Uvidenhed, og han
syntes det var hans Pligt at paatale det for om muligt at
faa det ændret. Han søgte derfor Audients hos Overhof*
marskalen, den som Videnskabsmand liojt ansete Kammer
herre A. W. Haucli, og fortalte ham om de mange og
store Fejl, der fandtes i Angivelserne. »Véd De«, spurgte
Kammerherren, »hvem der har ordnet og benævnt Male
rierne?« Høyen svarede, han vidste godt, det var Abraham
Kali og Vedel Simonsen. Da rejste Stormanden sig i hele
sin Højde og sagde: »Og De tror saa, De kan gjøre det
153
*)
F.Ex.Et Portræt, der var signeret «Nathan Mone pictor ad vivum.
Coloniæ Spreæ 1607« var kaldt »Frantz af Mayland«, som døde
1535.