161 / 581
154
bedre!« Hvorpaa han bukkede for den unge Videnskabs
mand, som slukøret maatte gaa sin Vei.
Det var en bitter Skuffelse; men hans Venner saa
heldigvis Sagen i et andet Lys, og det varede ikke længe,
inden han kunde le ad sin egen Naivitet og ad Verdens
Forfængelighed. Og naar han iblandt sine Venner talte
oin, hvor forsomt Danmarks Konsthistorie var, hvor meget
der kunde findes, naar man søgte derefter, medens det nu
ikke blot var ukjendt, men ogsaa ved Uagtsomhed vilde
gaa til Grunde, og hvorledes Ingen i Grunden vidste, hvad
der fandtes, saa fandt hans Ord levende Gjenklang.
Ingemann skal have været En af de Forste, der ytrede, at
Kegjeringen burde sende Hoven ud paa en Undersøgelsesrejse
igjennem Danmark i et saadant Øjemed. Tanken fandt
Bifald i større Kredse, og indflydelsesrige Mænd, som Man-
they og Collin, optog den. Endelig lykkedes det, omtrent
samtidig med hans Ansættelse ved Konstakademiet. Den 24de
Marts 1829 bevilgede Kongen Hoyen »en Understøttelse
af 500 Ed. af Fonden ad usus publicos for i Løbet af
Sommeren at foretage en Ee j se til de dans ke P r o
vi ns e r for at udforske, hvad der maatte forefindes af
Konstsager, der kunde fortjene at beskrives, reddes fra
Tilintetgjorelse, opbevares eller nøjere undersøges.« En
saadan Opgave kunde særdeles godt forenes med hans
Lærervirksomhed ved Akademiet, thi Forelæsningerne der
holdtes kun om Vinteren, og Kejserne maatte foretages
om Sommeren.