158
len til mangen Gaade i Danmarks Konsthistorie, at finde
Udgangspunktet for Ivonstudviklingen her til Lands, det fik
han ikke opfyldt. Det forekom ham klart, at Lübeck
næppe nogensinde havde havt nogen ejendommelig Konst
eller selv fostret nogen Konstskole; Alt syntes fremmed;
de rige Kjøbmænd og den rige Handelsstad havde hentet
Ivonsten og Konstnerne som andre Varer fra Udlandet, og
Lübecks Haandværkslaug havde ikke bragt dem videre.
Dette gjaldt baade om Architektur og om Billedskjærer- og
Billedstøber- og Malerkonst.
Ved de fleste af disse
Arbejder kunde man ikke komme nærmere end at paavise
deres Slægtskab med andre Konstskoler. Konsthistorikerne
havde i den Henseende ikke været ganske heldige. Ru-
mohr havde 15 Aar tidligere i Schlegels deutsches Museum
IV. B. behandlet disse Arbejder, og henført Altertavlen
i Mariekirken med de hellige tre Konger (fra Aar 1518)
til Dürers Skole og de saakaldte »kleinen Meistern«.
Høyen erklærer det for umuligt, at et saa varmt og fyldigt
Maleri, saa eifectfuldt i Omgivelserne og saa jævnt i An
sigternes Udtryk, navnlig i den knælende Konges, kunde
høre derhen. Han saa kun nederlandsk Indflydelse deri,
og tænkte nærmest paa en Konstner som Mabuse. Til
samme Skole henførte han ogsaa den store mystiske Frem
stilling af Forsoningen, der findes i samme Kirke. Det
Interessanteste, Malerkonsten bød ham i Lübeck, var
iøvrigt Memlings Altertavle i Domkirken. Af nyere Konst
kunde han kun nævne to Portræter af Gottfred Kniller i
Katharine Kirken, og Overbecks »Christi Indtog i Jerusalem«
i Marie Kirken.
Opholdet i Lübeck blev af særlig Vigtighed for Høyen
ved et personligt Bekjendtskab. To Aar tidligere var der




