339
paa denne Rejse. De blev stenograferede, og ville med en
lille Bearbejdelse kunne udgives. De senere Verdens
udstillinger, i Paris 1855, i London 1862, og atter i Paris
1869, have langt overgaaet den første. De to Nabofolk
liave gjort Alt for at overbyde hinanden, og Napoleon III.
har Æren for at have bragt det saa vidt, at det syntes
umuligt for menneskelige Kræfter at komme videre. Den
feberagtige Kappestrid synes dog nu, i det Mindste foreløbig,
standset, og for saa vidt som slige almindelige Udstillinger
blive holdte i Fremtiden, som i Aar (1871) i England,
ville de sagtens faa et naturligere Præg, og om de end
ønske at kaldes Verdensudstillinger, dog næppe gjøre Krav
paa at være Verdenshistorie. Nu tilhøre hine første Ud
stillinger Historien, og Mange ville maaske sige, det er et
ubetydeligt Kapitel i denne; men vi tvivle ikke paa, at
Høyens Skildring af Udstillingerne i 1851 stadig vil læses
med Interesse, især da ogsaa danske Billedhuggeres Ar
bejder omtales deri, og den Del deraf, der drejer sig om
de franske Malere, forekommer os at burde regnes til det
Bedste, vi have hørt af ham.
I 1852 fik ogsaa vi her hjemme en lndu str i-Udstil-
ling, efter fattig Ledighed. Den var indskrænket til Dan
mark, og den holdtes i en midlertidig opført Bygning paaRide
banen ved Christiansborg Slot. »Det første danske Industri
møde« blev holdt fraden 24de August til den 6te September.
Der blev holdt Foredrag af Professor Hummel om Vand
kraft, af Etatsraad Forchhammer om Brændmaterialier, af
Hof-Instrumentmager Møller om Pianofortefabrikationen i
Danmark, af Jernbanedirektør Rothe om den sydlige Told-
grændse og af Høyen om Skjønhed og Vindskibe-
22*




