344 / 581
337
i Almindelighed; men saavel denne som selve Kunsthisto
rien kunde ved en saadan Lejlighed jo kun behandles i
Korthed. Det var imidlertid en virkelig værdifuld Frem
stilling, og Hage, som vel vidste, hvor besværligt det faldt
Hnyen at arbejde med Pennen, medens Ordet fløj fra hans
Mund som Sangen fra Fuglen, troede, at nu var Tiden
kommen til at faa hans danske Konsthistorie nedskrevet,
og lod Forelæsningerne stenografere.
Desværre synes
denne Tanke først at være fattet efter at de første Fore
drag vare holdte. Den stenografiske Gjengivelse, som nu
er bevaret, begynder først med det tredie Foredrag. Manu
skriptet er heller ikke strax blevet gjennemsét og rettet,
men vi haabe, det endnu vil være muligt at foretage dette
Gjennemsyn, saa at Forelæsningerne kunne udgives.
Hvor stor Pris Hage og hans Hustru satte paa Hoven,,
og hvor taknemmelige de vare ham for hans aandrige
Underholdning, viste de ved i Efteraaret 1851 at indbyde
ham til at ledsage dem paa en Rejse til London og
Paris. Hoyen havde i Begyndelsen af Sommeren deltaget
i Studenternes Tog til Christiania og havt sin store
Glæde deraf; ellers var det længe, siden han havde
været udenfor Danmark. Han længtes efter atter at se
de store Konstværker, der altid foresvævede hans Erindring,
og efter at se alt det Meget, der bevægede sig i Konsten
udenfor Danmark, og som han hidti] kun havde hort tale
om. Han toa- derfor med Glæde imod Tilbudet. Besovet
o
gjaldt jo den store Verdensudstilling, som man havde
aabnet i London, hvorhen man havde indbudt alle Verdens
Folk til at sende det Bedste de havde af Vindskibelighed
og Konst, for at man ved gjensidig at lære af hinanden
kunde bringe Arbejdet til endnu større Fuldkommenhed.